Ingeniør til geoteknisk design af fremtidens bæredygtige løsninger
Brænder du for geoteknik og for at komme med helt frem i frontlinjen og sætte dit præg på den grønne omstilling via projekter som f.eks. Energiøen i Nordsøen, anlæg i forsyningssektoren og levetidsvurderinger af danske kyster? Så er du muligvis vores nye geotekniker hos Europas største arkitekt- og rådgivningsvirksomhed.
Hos SWECO vil vi være den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise. Her arbejder vi bl.a. på udvikling af den kommende Energiø i Nordsøen, levetidsvurdering af Kystdirektoratets konstruktioner på den jyske vestkyst og på Energinet’s grønne omstilling og omlægning af deres anlæg, som skal muliggøre power-to-X.
Vi tilbyder varierende opgaver inden for integreret rådgivning og samarbejder tæt med vores dygtige kollegaer inden for arkitektur, infrastruktur, byggeri, energi, vand og miljø. Vores geotekniske rådgivning spænder bredt inden for onshore og offshore vind, kystsikring, havne og vandbygning, byggegruber, forsyning, veje og jernbane (herunder metro og letbane). Vi er anerkendte for vores ekspertise og trækker på et fagligt netværk med omtrent 500 geotekniske specialister fra vores afdelinger i Europa, hvor vi udveksler idéer, videndeler og sparrer med hinanden på tværs af projekter og landegrænser – herunder et landsdækkende netværk med ca. 70 geoteknikere i Danmark.
Spændende opgaver og et bæredygtigt fokus
Med afsæt i netop dine kompetencer og ønsker til fortsatte udvikling, vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver kunne spænde bredt i både indhold og størrelse, og i samarbejde med vores havne- og geoteknikafdeling fx omfatte:
– Projektledelse/fagledelse med ansvar for egne projekter fra start til slut herunder budgetansvar
– Projekteringsrapporter og risikovurdering
– Design af pæle, udgravninger, indfatningsvægge, sætningsberegninger, fundamentmodellering og skråningsstabilitetsanalyser med forskellige beregningsværktøjer såsom Plaxis, Spooks, GeoSlope, samt vores egne udviklede programmer i Python, Grasshopper og Robot
– Udvikling af nye processer og beregningsmetoder
Hos Sweco har vi fokus på at bringe bæredygtighed ind i vores projekter, hvilket betyder integreret, bæredygtig rådgivning og tæt samarbejde med kunder og kolleger inden for mange forskellige faggrupper. Vores decentrale ansvarsmodel betyder, at du får rig mulighed for at sætte dit eget aftryk på alle opgaver, som du er involveret i.
Din profil
Ud over en stor passion og faglig indsigt i det geotekniske fagområde er du uddannet ingeniør med erfaring fra en lignende stilling hos en rådgiver eller entreprenør og du har et ønske om at indgå i vores stærke faglige og sociale fællesskab. Ideelt har du mere end 5 års erfaring fra anlægsområdet, heraf min. 2 år, hvor du har arbejdet specifikt med geotekniske opgaver. Du har gode kundskaber i dansk og engelsk, både i skrift og tale.
Sådan kommer du videre Transforming Society Together Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt. Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden. |