0 af 0 for ""

Geoteknikere søges til design af fremtidens bæredygtige løsninger

Ansøgningsfrist

2023-01-08

Jobtitel

Geotekniker, geodesign, ingeniør, geolog

Lokation

Hele landet

Har du lyst til at arbejde med geoteknisk rådgivning og blive en del af vores division Infrastruktur, vand og miljø, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

’’ Vores kultur er båret af nærvær, engagement og stærke kompetencer. Lyder det som en hverdag, du kunne tænke dig at være en del af? Så kom og arbejd sammen med os hos Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed!’’ – Fortæller teamleder, Jakob Hausgaard Lyngs

Infrastruktur, vand og miljø

I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 450 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.

Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.

Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.

Afdelingen

Vi søger lige nu efter endnu flere kolleger til vores geotekniske fællesskab på tværs af vores kontorer i hele Danmark. Vi arbejder med geotekniske undersøgelser, projektering og tilsyn i tæt samarbejde med vores kompetente og multifaglige kollegaer, lige fra arkitekter til biologer og konstruktionsingeniører.

Dine arbejdsopgaver

I Sweco har vi selv feltgeotekniske kompetencer med syv borerigge i Danmark, og et stort geoteknisk laboratorie. Det giver os unikke muligheder for at være med i processen fra projekterne tidlige fase og hele vejen til det færdige byggeri. Med afsæt i dine kompetencer og interesser vil vi sammensætte dine ansvarsområder og arbejdsopgaver et bredt spænd i både indhold og størrelse. Typiske arbejdsområder vil eksempelvis være:

– Planlægning, tolkning og rapportering af geotekniske undersøgelser

– Projektering og beregninger

– Geoteknisk tilsyn

– Projektledelse

Du bliver en del af et stærkt team af fagfæller, som er fælles om opgaveløsningen og den faglige udvikling, og du får stort ansvar i dine projekter.

Opgavernes størrelse varierer fra mindre byggerier til store anlægsprojekter med tværfagligt samarbejde på både nationalt og internationalt plan, f.eks. Energiøen i Nordsøen, nye kajer og sejlrende i Odense Havn, Ny Skole i Gellerup eller jernbanen Fredericia-Padborg.

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

– Har en uddannelse som ingeniør eller geolog

– Er nyuddannet, eller have kortere eller længere erfaring fra en rådgiver eller entreprenør

– Trives med en varireret hverdag, der både kan indeholde tid bag skrivebordet og i felten

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Vi er Europas ledende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Som medarbejder i Sweco har du mulighed for at sætte dit aftryk på opgaver du er involveret i, samt bidrage til den fortsatte udvikling af opgaveporteføljen.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 8. januar 2022.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jakob Hausgaard Lyngs på mail jakobhausgaard.lyngs@sweco.dk eller tlf. nr.: 28 83 71 41.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap