Geolog/geotekniker/ingeniør, til ledningsprojekter til Swecos jernbaneafdeling
Vil du med om bord på et stærkt team, hvor vi sammen arbejder for at designe fremtidens infrastruktur? Swecos jernbaneafdeling er i vækst, og vi søger nu en kollega mere til ledningsprojekter – et fagområde, med brede udviklingsmuligheder for dig.
Vi har travlt og der er potentiale for at udbygge et voksende område i afdelingen til noget endnu større, med mange nye og spændende opgaver langt ud i fremtiden.Med dit drive og din baggrund inden for anlægsbranchen kan du være med til at udbygge det støt voksende rådgivningsområde i forbindelse med ledningsetableringer under og nær de danske jernbaner. I teamet hjælper vi hovedsageligt ledningsejere og entreprenører med at opstille projekter, som opfylder relevante banenormer samt med at udarbejde de dokumenter, der skal til for at infrastrukturejeren kan udstede godkendelsen til at ansøgeren må begynde det videre arbejde i jorden – Kort sagt, du bliver en nøglefigur for projektets fremdrift.
Et spændende mix af faglig viden
Du kommer til at bevæge i et mix af fagfelter der bl.a. omfatter NO-DIG løsninger, CSM-processen, jernbanenormer (BN1-13-3), og eksempelvis Banedanmarks processer og opbygning i forbindelse med håndtering af anlægsprojekter hvor der også arbejdes i GIS-systemer. Det er derfor en fordel, hvis du allerede kender til nogle af disse områder. Men det er ikke et krav, da det meste kan læres.
For at være den ideelle kandidat, er du udadvendt og har som minimum erfaring med jordbundsvurderinger i forbindelse med nedlægningsarbejder eller infrastrukturprojekter, så du evner at samle ”hele” pakken af nødvendigheder i forbindelse med en ledningssag. Det er dog vigtigt at du er indstillet på at erhverve viden inden for de førnævnte ”fordels-kompetencer” så du med tiden kan arbejde selvstændigt med en sag fra start til slut.
Det vigtigste er, at du sætter en ære i at finde den bedste løsning for kundernes projekter, at du har en god forståelse for anlægsprojekter, at du er grundig i forbindelse med beskrivelserne i dokumentation og du kan indgå i et godt samarbejde med både ledningsejere, entreprenører, infrastrukturejere (som hovedsageligt er Banedanmark) og andre interessenter, såvel eksterne som interne i Sweco.
Hvad tilbyder vi dig?
– Du får muligheden for at blive ansat i et af Danmarks førende ingeniørvirksomheder med ansættelse på et nyt kontor i Ørestaden.
– Du lander i én af Swecos bedste afdelinger som er både ”sund”, godt skruet sammen og med en ukompliceret kultur og en god og hyggelig tone.
– Du får muligheden for at lære en branche at kende, som hungrer efter specialister og tilbyder en stejl læringskurve.
– Du får muligheden for at være med på projekter hele vejen rundt i lille Danmark. Du kommer til at sætte mange ”prikker” på Danmarkskortet.
– Du får muligheden for at køre dine egne projekter, og både agere projektleder og specialist på én gang, og har i Sweco gode muligheder for at avancere i begge retninger.
Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.
Kontakt Teamleder Thomas Sørensen hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d.8. april 2022.
Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.