Fagchef VVS
Er du en ambitiøs og dygtig ingeniør, installatør eller tekniker? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø og arbejde med udfordrende VVS- køle og ventilationsopgaver? Fagchef rollen kombinerer tung teknisk ekspertise med kvalitetssikring på tværs af projekter. Har du et stort netværk og markedskendskab samt har du lysten og gå på modet til at være med til at vækste en forretning yderligere? Så er det måske dig, vi søger.
Du bliver en del af divisionen eksisterende byggeri og specialer, hvor vi er førende inden for rådgivning omkring den eksisterende bygningsmasse og drift af installationer. Vi er mere end 350 kolleger, der er kendt for vores markedsledende specialistkompetencer inden for tekniske installationer, bygninger & konstruktioner samt ejendomsudvikling. Vi er i vækst, og vi er stolte af at kunne tilbyde skræddersyede løsninger til vores kunder.
Om afdelingen Renovering & Installationer
I Renovering & Installationer arbejder vi med en bred portefølje af stærke kunder, herunder Novo Nordisk, DTU, Københavns Lufthavn, Radiometer, Københavns Universitet, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme, PFA Ejendomme og Carlsbergfondet samt mange flere kunder.
Vi er dedikerede til at levere løsninger, der lever op til høje standarder for kvalitet og bæredygtighed. Vores mål er at forlænge bygningers levetid gennem effektive og innovative metoder. Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere støtter hinanden, deler viden og udvikler deres færdigheder.
Sammen arbejder vi for at levere projekter, der imødekommer kundernes behov og forventninger.
Dine primære arbejdsopgaver
Du får mulighed for at arbejde med komplekse og udfordrende VVS-tekniske opgaver, både projekterende arbejde og driftsherrerådgivning. Du vil rådgive fra konceptfasen til idriftsættelse i tæt samarbejde med kunden og som en del af et projektteam med specialister i drift af komplekse bygninger og bygningsinstallationer.
- Varetage rollen som VVS-fagchef i afdelingen inden for røranlæg, pumper, ventiler og blandesløjfer m.v.
- Fungere som faglig autoritet inden for mekaniske installationer og sikre kvalitet på tværs af fagligheder og projekter
- Varetage den faglige ledelse af VVS og HVAC-projektering og rådgivning på projekter
- Projektering og rådgivning inden for VVS og HVAC med et driftsteknisk perspektiv
- Udarbejde beskrivelser og udbud
- Levere høj fagteknisk rådgivning i samarbejde med fagligt stærke kolleger på tværs af organisationen
- Deltage i fejlfinding og sparring om hydraulisk indregulering af vandbårne systemer
VVS er dit speciale
Du har en uddannelsesbaggrund som ingeniør, tekniker eller installatør og har specialiseret dig inden for VVS/HVAC med +9 års erfaring.
Derudover forestiller vi os, at du har følgende baggrund:
- Erfaring med drift og projektering af alle typer VVS/HVAC-anlæg
- Bekendt med indeklimamålinger, analyser og energioptimering
I stillingen vil kontakten og samarbejdet med kolleger og kunder være en vigtig del af jobbet, og det er derfor også en fordel, at du trives i en udadvendt rolle og har gode kommunikationsevner, ligesom det er vigtigt, at du har lyst til at skabe ”en forretning i forretningen”.
Vi byder dig velkommen
Du bliver en del af en virksomhed i vækst, hvor der er reel mulighed for faglig udvikling og ansvar. Vi arbejder i en flad organisation med en direkte og respektfuld omgangstone. I dag står vi som en stærk enhed med høj faglighed, kompetente rådgivere og dokumenterede resultater.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte teamchef, Jan Urhammer tlf. nr.: 2723 6181.
Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com
