Erfaren Scrum Master med stærke faciliterings- og kommunikationsevner
Brænder du for at skabe effektive softwareudviklingsprocesser og støtte teams i deres arbejde? Har du erfaring med at definere og forbedre agile processer samtidig med, at du faciliterer samarbejde og fremmer et stærkt fagligt fællesskab? Hvis du kan svare ja, er du måske den Scrum Master, vi leder efter!
Du bliver en del af divisionen for Digital drift & forvaltning, hvor du får omkring 140 engagerede og kompetente kollegaer. Vi er forankret i teknologien, og vores vigtigste opgave er at forstå kundernes behov og omsætte deres komplekse hverdag til digitale løsninger. Det gør vi ved at bringe gennemtænkte, smarte og intuitive produkter på markedet, hvilket bidrager til mere bæredygtige byer, et bedre klima og et renere miljø. I Sweco udvikler vi både standardsoftwareprodukter og kundespecifikke IT-løsninger med høje ambitioner om innovation og kvalitet.
Som Scrum Master bliver du en central del af vores softwareafdeling, hvor du ikke blot understøtter et eller flere teams i deres daglige arbejde, men også spiller en vigtig rolle i at definere og forbedre udviklingsprocesserne. Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi arbejder med Scrum og agile principper. Derudover vil du være med til at opbygge og facilitere et internt fagligt netværk (guild) for Scrum Masters i organisationen samt sikre, at beslutninger træffes på et datadrevet grundlag.
Dine ansvarsområder vil inkludere at:
- Facilitere Scrum events og sikre, at processerne understøtter teamets effektivitet og trivsel
- Fremme samarbejdet mellem udviklere, Product Owner og andre interessenter
- Sikre, at processer og beslutninger understøttes af data for at skabe transparens og kontinuerlige forbedringer, herunder fjerne forhindringer og sikre et godt flow i udviklingsprocessen
- Bidrage til at videreudvikle vores agile praksis og skabe en kultur, der fremmer løbende forbedringer
Om dig
Vi ser gerne, at du har minimum 3-5 års erfaring som Scrum Master indenfor softwareudvikling, samt erfaring med at definere og tilpasse agile processer i en organisation i udvikling. Du besidder stærke faciliterings- og kommunikationsevner, og du evner at motivere og coache teams samt skabe engagement omkring agile metoder. Derudover har du erfaring med at opbygge og drive faglige netværk eller communities. Du har en analytisk tilgang, er vant til og motiveres af en datadrevet beslutningstagning.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed at arbejde sammen med en lang række kompetente og engagerede kollegaer. Vi værdsætter høj faglighed, et konstruktivt samarbejdsmiljø og et stærkt fællesskab. Vi stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor alle kan trives og udvikle sig professionelt. Derudover har vi en aktiv kulturklub, som løbende arrangerer sociale arrangementer, der både styrker fællesskabet og skaber gode oplevelser på tværs af organisationen.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Jimmi Shelbaya Bønnelycke, Development Manager, på tlf. +4542821626.
Brug linket for at sende dit CV med relevante dokumenter i dag eller senest den 22. april 2025. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.