0 af 0 for ""

Erfaren projektleder til dedikeret team for Spaceplanning og Indretning

Ansøgningsfrist

2022-02-14

Jobtitel

Projektleder

Lokation

København

Kan du omsætte virksomheders DNA til unikke designkoncepter, og har du forståelse for arbejdet med rum og bygninger i samspil med overflader og indretning?

Som projektleder/arkitekt i Team Spaceplanning og Indretning bliver du en del af en hverdag, hvor vi omsætter vores kunders idéer og visioner til designkoncepter og indretninger, der understøtter virksomheders DNA og virksomhedskulturer.

Vi arbejder primært med erhvervsindretninger og restauranter, men har også opgaver inden for boligindretning. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med indretning og designkoncepter, og at du har forståelse for at arbejde med stemninger, overflader og strukturer.

Vores projekter er lige så forskellige som vores kunder, og vi skaber indretninger og miljøer i tæt samspil med kunder, brugere og medarbejdere. Derfor er det afgørende, at du forstår at behovsafdække, analysere og arbejde med brugerinvolvering.

Du forstår de bygninger og rum, du arbejder med og formår at inddrage dem som en aktiv del af indretningen. Du er godt forankret i arkitektfaget, og udover at være dygtig til at indrette, har du også erfaring med f.eks. plandisponering, lydkrav og myndighedskrav. Det betyder, at du kan arbejde selvstændigt med transformation og indretning af et erhvervsbyggeri fra start til slut.

Du bliver en del af et godt team, hvor vi hjælper hinanden i en travl hverdag – tempoet og ambitionsniveauet er højt, men vi passer på hinanden og har det godt. Du bliver samtidig en del af en ambitiøs arkitektdivision, hvor både det faglige og det sociale er i højsædet. Ofte samarbejder vi på tværs af teams og afdelinger – f.eks. samarbejder vi tæt med vores team for Erhverv og for Transformation og Renovering. Du får også tilbudt gode muligheder for varierede arbejdsopgaver og efteruddannelse.

Du er arkitekt og driver dine projekter selvstændigt og sikkert fra opstart til aflevering

  • Du er uddannet arkitekt og har gerne min. 7 års erfaring
  • Du er godt forankret i arkitektfaget og har forstand på både indretningskoncepter, overflader og myndighedskrav
  • Du er dygtig til Revit og mestrer hele Adobe-pakken
  • Du kan analysere en virksomhed og omsætte tanker og ønsker til inspirerende koncepter og indretninger
  • Du formår at arbejde selvstændigt og kan på egen hånd drive projekter fra opstart til aflevering

Du får din daglige gang på vores kontor i Ørestad.

Sådan kommer du videre

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder og kreativ leder for Spaceplanning og Indretning Mette Gravergaard, på tlf. +45 2812 3425 eller mette.gravergaard@sweco.dk. Følg linket for at sende os din ansøgning snarest muligt og senest 14. februar 2022 .

Vi forener det målbare og det mærkbare

Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed.

Mette Gravergaard

Teamleder / Kreativ leder Space Planning

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap