0 af 0 for ""

Erfaren projektleder søges til bæredygtige og tværfaglige byggeprojekter, til vores kontor i Herning

Ansøgningsfrist

2023-03-12

Jobtitel

Projektleder

Lokation

Herning

Har du lyst til at stå i spidsen for at eksekvere tværfaglige projekter? Sætter du en ære i at lede en projekteringsproces, som munder ud i et projekt i høj kvalitet til aftalt tid og indenfor en afgrænset økonomisk ramme? Vil du være med til at sikre et godt arbejdsmiljø for projektmedarbejdere? Vil du samtidig gerne lede både arkitekt- og ingeniørprojekter som ét samlet projekt? Så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø kan du nemt byde ind med din viden, når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for konstruktioner og tekniske fag – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“Vi har opbygget et team med forskellige kompetencer, bred viden og anciennitet hvor vi laver projekter både lokalt, nationalt og udenfor landets grænser. Projekterne løses ofte sammen med vores arkitekter på Herning-kontoret i integreret rådgivning eller med øvrige specialister på Sweco-kontorer i andre dele af landet.” – Anne-Sophie Bækgaard, Teamleder.

Bliv en del af et stærkt tværfagligt team

Lige nu søger vi en skarp og alsidig projektleder til vores ingeniørteam i Herning, der er en del af Sweco Danmarks Byggeri division. Sammen skaber vi attraktive og velfungerende byggerier, der er sunde og trygge at bo og opholde sig i. Vi efterviser bæreevnen for de forskellige konstruktionsdele og sikrer, at byggeriet er gennemtænkt i forhold til indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, tekniske installationer og brandforhold samt den efterfølgende bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen med vores arkitekter på både offentlige og private byggerier.

Vi søger til vores kontor i Herning, men ligegyldigt hvor du sidder, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre specialister i tværfaglige teams.

Dine arbejdsopgaver

Som projektleder vil du være med til at sætte det rette hold til opgaven. Du vil få direkte kundekontakt og få ansvaret for projekterne. Du vil samtidig indgå i en yderst professionel og ambitiøs organisation, hvor der er rig mulighed for indflydelse og personlig udvikling.

Som projektleder er du som facilitator og koordinator med i alle byggeriets faser, og går foran for at levere det aftalte slutprodukt til tiden og skabe værdi for vore kunder. Det betyder, at du:

– tager del i tilbudsgivning, så du er sikker på, at vi kan opfylde de aftaler, vi laver

– står for planlægning samt kvalitets-, økonomi- og tidsstyring undervejs

– løbende holder kontakten med kunder og samarbejdspartnere

– sparrer undervejs med fx arkitekter, ingeniører i og udenfor divisionen og andre specialister inden for de mange involverede discipliner

– sørger for aflevering af det færdige byggeri

– skaber gode kundeoplevelser

Om dig

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

– Er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende

– Solid erfaring (+ 5 år) inden for projektledelse.

– Erfaring indenfor rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer og potentielle konflikter, inden de opstår.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 12. marts 2023.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Anne-Sophie Bækgaard på mail: anne-sophie.bakgaard@sweco.dk.

Transforming Society Together

Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 20.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

I Swecos Byggeriafdeling i Jylland er vi ca. 150 ansatte fordelt på afdelinger i Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg. Nærværende stilling er med base i virksomhedens Herningafdeling. Sweco dækker alle ingeniørdiscipliner inden for projektering af bærende konstruktioner, bygningsinstallationer- og automatik samt en lang række specialistområder som bæredygtighed, indeklima, brand m.fl.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap