0 af 0 for ""

Erfaren og selvstændig Projektleder til Sweco Architects

Ansøgningsfrist

2023-05-14

Jobtitel

Projektleder

Lokation

Aarhus

Ønsker du at stå i spidsen af projekter for de tværfaglige teams, med opbakning fra vores erfarne team og specialister. Har du en stor procesforståelse for projekteringsforløbet, og har du lyst til at udvikle dig selv i at optimere den tværfaglige proces i integreret rådgivning? Så er du måske vores nye projektleder i Sweco Architects Aarhus til vores projekteringsteam.

Vores fælles tegnestue i Aarhus oplever i øjeblikket massiv efterspørgsel på integreret rådgivning. Det gør, at vi har brug for flere stærke kræfter til at varetage projekt- og projekteringsledelse på vores kommende spændende og komplekse projekter. Vi søger en kollega, som kan tage ansvar for projektets gennemførelse, og som sørger for fremdrift og fokus igennem alle projekteringsfaserne.

Sweco vandt i efteråret 2022 udbuddet på det nye stadion i Smilets By, samt taget hul på et nyt eventyr i flotte og inspirerende omgivelser på Trøjborg sammen med vores ingeniør-kollegaer. Her har vi sammen de bedste betingelser for at arbejde med integreret design igennem hele skitserings- og projekteringsfasen.

Du får stort ansvar og indflydelse på vores projekter

Som projektleder har du i samspil med sagsarkitekten og projekteringsteamet ansvar for at omsætte drømme til virkelighed. Et succesfuldt projekt afhænger i høj grad af, at de rette kompetencer kommer i spil på det rigtige tidspunkt, og at de bliver anvendt optimalt. Det er din opgave at sikre løbende og tæt kontakt og samtidig sikre forventnings-afstemning med projektets interne og eksterne aktører.

Som projektleder sikrer du:

  • tager del i tilbudsgivning, så du er sikker på, at vi kan opfylde de aftaler, vi laver – bare rolig, vores dygtige markedschefer står for salgsarbejdet
  • står for planlægning samt kvalitets-, økonomi-, ressource- og tidsstyring undervejs
  • løbende holder kontakten med kunder og samarbejdspartnere
  • sparrer undervejs med fx arkitekter, ingeniører og andre specialister inden for de mange involverede discipliner

Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø med de andre projektledere i Aarhus og samtidig blive en del af et større projektledernetværk på tværs i hele Sweco med gode sparrings- og udviklingsmuligheder.

Erfaren projektleder med hjerte for byggeri

Du er en ambitiøs bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør med minimum +6 års erfaring samt en allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets proces og præmisser. Hertil solid erfaring med projekt- og projekteringsledelse.

Du er en stærk faglig koordinator, der har en god forretningsforståelse og tænker i helheder – altid med kunden i centrum, men også internt i organisationen. Du er vant til at have tæt kundekontakt og er god til at kommunikere – både i skrift og tale.

Sweco – skaber fremtidens byggerier og fællesskaber

Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi.

Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende.

Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder og med mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Du kan kontakte Anders Carlsen på tlf. +45 3114 1998, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Brug linket for at sende din ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 14. maj. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed.

Anders Carlsen

Teamleder / Bygningskonstruktør

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap