0 af 0 for ""

Erfaren og selvstændig Projekteringsleder til Sweco Architects i Aarhus

Ansøgningsfrist

2021-06-14

Jobtitel

Erfaren og selvstændig Projekteringsleder til Sweco Architects i Aarhus

Lokation

Aarhus

Er du vant til at stå i spidsen for byggeprojekter og brænder du for at gøre en forskel når bæredygtig arkitektur skal forenes med kreativ ingeniørkunst?

Vores nye fælles tegnestue i Aarhus oplever i øjeblikket massiv efterspørgsel på integreret rådgivning. Det gør at vi har brug for flere stærke kræfter til at varetage projekteringsledelse på vores kommende spændende og komplekse projekter. Vi søger en kollega, som kan tage ansvar for projektets gennemførelse, og som sørger for fremdrift og fokus igennem alle projekteringsfaserne.

Sweco Architects har i februar 2021 taget hul på et nyt eventyr i flotte og inspirerende omgivelser på Trøjborg sammen med vores ingeniør-kollegaer. Her har vi sammen de bedste betingelser for at arbejde med integreret design igennem hele skitserings- og projekteringsfasen.

Du vil få et stort ansvar og indflydelse på vores projekter

Som projekteringsleder sikrer du; en tæt dialog med bygherre, at der koordineres mellem fagene og at rette kompetencer bliver inddraget på det rigtige tidspunkt i projektforløbet.

For den rigtige kandidat vil der blive tale om et job med mulighed for stor selvstændighed og indflydelse.

Som projekteringsleder sikrer du:

– En god proces med tæt kontakt til bygherre, myndigheder og øvrige rådgivere

– At beslutningsprocesser overholdes og dokumenteres for rettidig fremdrift

– At der koordineres mellem relevante parter og fag

– At rette kompetencer bliver inddraget på det rigtige tidspunkt i projektforløbet.

Du har god forretningsforståelse og er kommunikativ stærk

Du er en ambitiøs bygningskonstruktør eller arkitekt med minimum 5 års erfaring samt en allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets proces og præmisser. Hele vejen rundt om alle fag.

Du er en stærk faglig koordinator og en naturlig leder, der har en god forretningsforståelse og tænker i helheder – altid med kunden i centrum, men også internt i organisationen. Du er vant til at have tæt kundekontakt og er god til at kommunikerer både i skrift og tale.

Om os

Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet og værdi. Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende. Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sweco Architects er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 300 ansatte og mere end 35 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Sådan søger du stillingen

Du kan kontakte Anders Carlsen på tlf. 7024 1053, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 14. juni 2021.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.