Erfaren Konstruktionsingeniør til central rolle
Byggeriafdelingen hos Sweco er i vækst og har brug for endnu en dygtig kollega til et stærkt team i Odense. På landsplan beskæftiger Sweco over 320 medarbejdere i Byggeri, og du vil således få mange dygtige kollegaer og mangfoldige projekter.
Du bliver en del af et meget stærkt fagligt og socialt team – hvor den uformelle og ligefremme tone præger hverdagen og arbejdskulturen.
Del kontor, kaffe og hverdagens alsidige opgaver med dygtige kolleger
Sweco søger en erfaren konstruktionsingeniør, der er eller stræber efter at blive fagprojektleder inden for konstruktioner til deres lokation i Odense, hvor du er sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. Der er godt 80 medarbejdere på lokationen i Odense hvor man har kantine og egen kok. Der er 24 er beskæftiget i divisionen byggeri.
Det tværfaglige miljø gør, at du nemt kan byde ind med din viden når der skal udfordres, hvad der kan lade sig gøre inden for byggeri og bæredygtighed.
Konstruktionsingeniør med projekterfaring
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Og så finder du glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er god energi og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor der værnes om hinanden og om din velfortjente fritid.
Din baggrund:
- Du har en uddannelse og solid erfaring med projektering af konstruktioner – viden om andre discipliner som VVS, ventilation, el og lignende er et stort plus.
- Du har erfaring med projekt-/projekteringsledelse gerne inden for rådgiverbranchen – nok til, at du har styr på projekternes forskellige faser og kan spotte eventuelle udfordringer, inden de finder sted.
Du er den medprojekterende konstruktionsingeniør
Som fagprojektleder får du ansvar for den faglige ledelse af hele konstruktionsleverancen i vores projekter og er inde over projekternes mange faser fra tidlig idé og design til udførelse og aflevering. Helt konkret står du for:
- Opgave- og budgetplanlægning, som du koordinerer med den overordnede projektleder
- Daglig bemanding, koordinering og ledelse af konstruktionsopgaver
- Styrkelse og forbedring af kvalitet samt tidsrammer hele vejen gennem projektet
- Deltage i udarbejdelse af retningslinjerne for konstruktionsprojekter
- Dialog og sparring med kunder, samarbejdspartnere og specialistkolleger
- Projektering og dokumentation af bærende konstruktioner
”I Sweco ønsker vi at udvikle vores byggeriafdeling på Fyn. Vi tror på at vi ved at fokusere på høj kvalitet i vores projekter og på effektiv kommunikation med vores samarbejdspartnere, kommer et skridt nærmere hver dag, og vi har derfor brug for dygtige fagprojektledere til være med til at sikre vi kommer helt i mål”, fortæller Afdelingsdirektør for Byggeri i Odense, Lars Bo Jensen
Sweco – skaber fremtidens byggerier og fællesskaber
Sweco er Europas ledende rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Deres ekspertise ligger i planlægning og design af bygninger, der støtter op om fremtidens bæredygtige byer og fællesskaber.
Virksomheden dækker alle klassiske discipliner som konstruktioner, el, VVS og ventilation samt byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering. Sweco tilbyder derudover avanceret rådgivning inden for bæredygtighed, herunder certificering af byggeri, indeklima, bygningsakustik, bygningsautomatik og brand.
Nysgerrig? Læs mere om Swecos tanker inden for træbyggeri, cirkularitet, og meget andet: https://www.sweco.dk/baeredygtighed/
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende din ansøgning og CV på linket forneden.
Der inviteres til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Allan Jessen på: +27 79 54 49 eller e-mail aj@peakrekruttering.dk
Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.400 kolleger. I Europa er vi i alt 18.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.