Erfaren ingeniør inden for brovedligehold

Ansøgningsfrist

2024-08-01

Jobtitel

Ingeniør

Lokation

København, Birkerød og Esbjerg

Har du lyst til at arbejde med drift og vedligehold af bro – og anlægskonstruktioner og blive en del af vores Infrastruktur-, vand- og miljø division, så er du måske vores næste kollega.

Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.

“I Sweco arbejder vi ergageret med projekter lige fra mindre underjordiske bygværker, til mellem store vej-/jernbanebroer, til store komplekse broer rundt omkring i Danmark og Nordeuropa. Vi har et tæt samarbejdet både på det lokale kontor, men også mellem kontorer nationalt og internationalt.” – fortæller Morten Steffensen, Chef for Drift og Vedligehold af Bro-, Tunnel og Anlægskonstruktioner.

Infrastruktur, vand og miljø
I divisionen Infrastruktur, vand og miljø er vi cirka 550 kolleger fordelt på afdelinger i København, Odense, Kolding, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus og Aalborg.

Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.

Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.

Afdelingen
I vores Bro og Tunnel afdeling søger vi lige nu ingeniører til drift og vedligehold af bro- og anlægskonstruktioner til vores drift og vedligeholdelsesteam. Teamet udfører projektering af renoveringsopgaver indenfor bro og anlægskonstruktioner i alle størrelser over og under jorden. Vi laver eftersyn, renoveringsdesign, tilsyn, projektledelse, bygherrerådgivning, arbejdsmiljø samt betonteknologi. Vi arbejder med bygværker for både private og offentlige kunder. 

Vi søger Erfaren Broingeniør
Lige nu søger vi flere erfarne ingeniører til drift og vedligeholdelsesopgaver indenfor bro- og anlægskonstruktioner, som kan lide at projektere renoveringsopgaver fra A-Z, fra eftersyn til tilstandsvurdering til udarbejdelse af udbudsmateriale. Som erfaren ingeniør vil du både indgår i vores team andre dygtige renoveringsingeniører, men vil også fungere som projektleder på vores renoveringsopgaver af vej- og banebroer samt betonbygværker.

Vi søger i København, Birkerød og Esbjerg, og ligegyldigt hvor du vælger at arbejde, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams.

Dine arbejdsopgaver
Som ingeniør indenfor drift og vedligehold vil du blive ansvarlig for:

  • Tæt samarbejde med kunder og kollegaer
  • Ansvar for egen projekter
  • Projekteringsledelse
  • Eftersyn, generel- og særeftersyn
  • Alle typer af opgaver inden for drift og reparation af broer og anlægsbygværker
  • Fagtilsyn og byggeledelse
  • Bygherrerådgivning
  • Personlige og teamets faglige udvikling
  • Mulighed for tilbudsskrivning og markedsdyrkning

Om dig
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en bygningsingeniør uddannelse med blandt andet fokus på renoveringsprojektering
  • Har solid erfaring inden for området
  • Erfaring fra rådgiverbranchen er et kæmpe plus

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Chef Morten Steffensen på mail:morten.steffensen@sweco.dk eller tlf. nr.: 42 82 10 50.

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.900 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link