Arbejdsmiljøkoordinator til det Midtjyske
Du vil blive en del af et super stærkt kollegaskab og et fagligt miljø på meget højt niveau, hvor du får mulighed for at arbejde som arbejdsmiljøkoordinator på store spændende bygge- og anlægsprojekter. Er du vores kommende arbejdsmiljøkoordintor?
Du vil blive en del af divisionen eksisterende byggeri og specialer, hvor vi har fokus på at levere skræddersyede løsninger, der imødekommer de specifikke behov hos vores kunder. Vi beskæftiger os med en bred vifte af projekter, der spænder fra renovering og ombygning af eksisterende bygninger til nybyggeri, samt implementering af innovative løsninger inden for bæredygtighed og energieffektivitet.
Du vil som Arbejdsmiljøkoordinator få muligheden for at arbejde tæt sammen med kompetente kolleger, der besidder dybdegående viden og erfaring inden for deres respektive felter, og dermed bidrage til at skabe værdi for vores kunder gennem effektive byggeprocesser og høj kvalitet i udførelsen. Hvilket samtidig giver dig mulighed for at bidrage til projekter, der har stor betydning for vores lokalsamfund.
Vi søger en Arbejdsmiljøkoordinator med tilknytning til enten Kolding eller Aarhus, men du vil til dagligt oftest sidde på den eller de byggepladser, som du er tilknyttet afhængigt af dine opgaver.
Du vil således blive en del af et stærkt fagligt netværk, der strækker sig over hele regionen, og du vil have muligheden for at samarbejde med dygtige kolleger på tværs af forskellige projekter og byggeområder.
Professionel arbejdsmiljøkoordinering
Vi arbejder fokuseret og målrettet med professionel arbejdsmiljøkoordinering gennem alle byggeriets faser, og varetager arbejdsmiljøkoordinering på en stor del af landets markante bygge- og anlægsprojekter, mange forskellige projekter indenfor grøn omstilling, energi, pharma, infrastruktur og forsyning samt flere projekter i landets lufthavne. Derudover har vi løbende et væld af større og mindre byggeriprojekter i støbeskeen over hele landet.
Du vil, som arbejdsmiljøkoordinator, komme til at arbejde selvstændigt med arbejdsmiljøkoordinerings-opgaver i både projekterings- og udførelsesfasen, men vil altid have mulighed for tæt sparring med dine erfarne og hjælpsomme kolleger.
Du vil blive introduceret til vores gennemprøvede metoder og værktøjer til arbejdsmiljøkoordinering under både projektering og udførelse. Som en del af den faglige udvikling i arbejdsmiljøteamet arbejder vi hele tiden på at forbedre vores metoder og værktøjer, og du vil helt naturligt blive en del af denne udvikling.
Din profil
Vi forestiller os, at du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og gerne har min. 5 års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator – Vi søger erfarne folk indenfor (P)-Koordinering, (B)-koordinering.
Dine evner til at begå dig i projektorganisationer med både interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb og vægtes derfor meget højt.
Som arbejdsmiljøkoordinator er dialogen med kolleger og eksterne interessenter en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en udadvendt rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige samarbejdspartnere. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.
Vi tilbyder dig
At blive en del af en afdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og hvor der er store personlige udfoldelsesmuligheder. En afdeling, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab.
At blive en del af en international virksomhed med stor professionel tyngde og mange muligheder for at arbejde tværfagligt med engagerede og løsningsorienterede kollegaer. En arbejdsplads, der sikrer de bedste betingelser for at udnytte dit og dine kollegaers fulde potentiale og kreativitet, og med et klart fokus på sammen at skabe innovative løsninger, som sikrer en bæredygtig fremtid.
Interesseret?
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst Teamchef for byggeledelse & arbejdsmiljø i Vest, Jesper Guldberg på mail: jesper.guldberg@sweco.dk.
Send dit CV og andre relevante dokumenter via det angivne link. Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at ansøge hurtigst muligt. Dog senest d. 16. februar 2025.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.