0 af 0 for ""

El-ingeniør

Ansøgningsfrist

2021-06-14

Jobtitel

El Ingeniør

Lokation

København

I EL-teamet arbejder vi meget bredt inden for byggeri. Vi beskæftiger os med alle typer af el-opgaver inden for rådgivning, projektering, renovering, fagprojektledelse, teknisk byggeledelse, tilsyn og kvalitetssikring. Vi har allerede en lang række gode og spændende projekter, og der er udsigt til flere nye og udfordrende projekter, og derfor søger vi nu endnu en dygtig kollega.

Du bliver del af et dynamisk projektteam, der lægger stor vægt på samarbejde

I øjeblikket arbejder vi bl.a. med boligbyggerier, hospitaler, domiciler, skoler, renoverings – og ombygningsopgaver. Vi kender hinanden godt på tværs af lokationerne i Sweco Danmark og har et godt kollegaskab der styrker samarbejdet. Du vil også opleve, hvordan den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og hvordan hvert team indeholder både arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde.

I denne stilling vil du blive en del af el-teamet i Ørestaden, men også en del af et internationalt firma med en stor faglig spændvidde, hvor arbejdsformen er baseret på tæt samarbejde på tværs af fagområder, og hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

I din rolle som EL-ingeniør er dit hovedfokus rådgivning, projektering, fagprojektledelse, tilsyn samt kvalitetssikring af elinstallationer inden for bygningsinstallationer. Du vil få muligheder for at arbejde med mange forskellige EL-projekter, hos både private og offentlige kunder.

Du kommer med mindst et par års erfaring indenfor entreprenør- eller rådgiverbranchen.

Helt konkret forestiller vi os, at:

  • Du er stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester, gerne med supplerende baggrund som elektriker
  • Du har erfaring med bygningsinstallationer generelt. Herunder lys- og kraftinstallationer, ABA og CTS.
  • Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for el-installationer samt projektering efter DS/HD 60364
  • Du har kendskab til programmer som ABBdoc, DIALux, SIMARIS, PCSCHEMATIC, PowerFactory
  • Du har kendskab til eller ønsker at arbejde med digitale værktøjer herunder 3D-projektering i Revit

Du er en holdspiller og er god til at samarbejde og kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder kunne analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er løsningsorienteret og har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.

Du får i høj grad mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt og være med til at præge virksomhedens fremtid. Vi tror på, at medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Vi fokuserer på vidensdeling og samarbejde på tværs af kompetencer og faglighed i vores dagligdag.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Vil du vide mere om stillingen, dens mange muligheder og udfordringer og Sweco som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte teamleder Esben Hedegaard på tlf. 22709613: Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter gerne i dag og senest d. 31. maj 2021. Vi holder løbende samtaler.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • This field is for validation purposes and should be left unchanged.