0 af 0 for ""

Dygtig El-ingeniør til integreret team af ingeniører og arkitekter

Ansøgningsfrist

2023-05-28

Jobtitel

El-ingeniør

Lokation

København

Er du el-ingeniør med erfaring fra entreprenør eller rådgiverbranchen, og drømmer du om at arbejde med integreret rådgivning og spændende projekter inden for renovering og nybyg på det almene boligområde? Så er denne stilling måske noget for dig.  

Integreret rådgivning og spændende projekter

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af vores integreret team, hvor du bliver din faglighed, og kan udfolde dig på dit faglige område indenfor el, men også igennem det tværfaglige samarbejde med andre fagligheder.

Vi bestræber os på at give dig de bedste rammer for din personlige og faglige udvikling, og du vil få masser af mulighed for sparring med vores dygtige El-team i vores Byggeridivision i Ørestaden samt på Swecos øvrige kontorerne rundt om i landet. Du er aldrig alene og kommer til at indgå i vores stærke og velorganiserede fag-netværk.

Du bliver en del af et socialt team, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab i et godt arbejdsmiljø og arbejdskultur.

Du vil således få stor medindflydelse i din egen faglige udvikling i tæt samarbejde med nærmeste leder. Du vil også opleve, hvordan den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og et team der indeholder både bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde.

Som projekterende el-ingeniør vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bl.a. indbefatte:

  • Rådgivning, projektering og beregning af el-installationer inden for bygningsinstallationer
  • Registrering og opmåling af projekter
  • Kvalitetssikring af elinstallationer inden for bygningsinstallationer
  • Tilsyn og opfølgning på projekter i udførelse
  • Kunde- og beboermøder

Den brede kontaktflade i stillingen, betyder at du får tæt dialog og samarbejde med både kolleger og kunder.

Om dig

Du er en holdspiller og er god til at samarbejde og kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder kunne analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er løsningsorienteret og har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning i alle projekteringsfaserne og af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester, gerne med supplerende baggrund som elektriker
  • Har 2-5 års erfaring indenfor entreprenør- eller rådgiverbranchen.
  • Har erfaring med bygningsinstallationer generelt. Herunder lys- og kraftinstallationer, ABA og CTS.
  • Har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for elinstallationer samt projektering efter DS/HD 60364
  • Har kendskab til programmer som ABBdoc, DIALux, SIMARIS, PCSCHEMATIC, PowerFactory
  • Har kendskab til eller ønsker at arbejde med digitale værktøjer herunder 3D-projektering i Revit

Kan du se dig selv som en del af Sweco?

Du kan kontakte afdelingschef Ask Abildgaard på tlf. +45 2222 9361, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 28/05-2023.

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed.

Ask Abildgaard

Afdelingschef / Bygningskonstruktør

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap