0 af 0 for ""

Dagslysspecialist til tværfagligt samarbejde

Ansøgningsfrist

2022-01-31

Jobtitel

Dagslys-/lysdesign

Lokation

København

Brænder du for dagslys og bæredygtige løsninger med mennesket i centrum? Lysdesign teamet i Sweco har travlt og derfor søger vi lige nu en ambitiøs og erfaren lysdesigner/ingeniør/arkitekt med speciale i dagslys til at indgå i arbejdet med at udvikle vores spændende projekter.

Dagslys er vores mest bæredygtige lyskilde

Vi arbejder med dagslyset som vores vigtigste og mest bæredygtige lyskilde – ikke kun fordi det kan reducere energiforbruget, men fordi dagslyset stimulerer vores sanser og øger vores velvære. Dagslyset skaber foranderlige rum, der giver bygninger liv og sjæl.

Swecos lysdesign team arbejder med alle former for dagslysrådgivning fra sol- og skyggeanalyser, konceptuelt dagslysdesign og vurdering af solafskærmning til beregninger og vurdering af dagslyssystemer. Vores lysdesing team arbejder tværgfagligt sammen med resten af virksomheden, og er en del af Akusika afdeling som hører til Arkitektdivision som består af  godt 300 medarbejdere.

Om dig

Vi leder efter en person med minimum 3 års erfaring med dagslys og forestiller os at din faglighed dækker over:

  • Baggrund som ingeniør, arkitekt eller lysdesigner med speciale i dagslys
  • Erfaring med gældende krav til dagslys (BR18, DGNB osv.)
  • Kan udføre beskrivelsesmateriale af høj faglig kvalitet
  • Kommunikere beregningsresultater til samarbejdspartnere og kunder
  • Projekthåndtering
  • Kan arbejde med modeller i Revit, Rhino og AutoCAD
  • Kan formulere sig flydende i dansk og engelsk i tale og på skrift
  • Har erfaring med parametriske modelleringsværktøjer som Grasshopper (blot en fordel)
  • Interesse for kunstlys og lysdesign er en fordel

Som person er du:

  • Proaktiv og beslutningsdygtig når det kommer til udfordringer på projekter
  • En person der trives godt i et miljø, hvor der er travlt og finder motivation i at arbejde med både planlagte projekter og akutte opgaver
  • Fuld af god energi, arbejder selvstændigt og vil gerne videreudvikle dine kompetencer med konkrete erfaringer fra en projekterendes hverdag
  • Struktureret, kvalitetsbevidst og hjælpsom
  • Ser udvikling og potentiale i tværfaglige opgaver
  • Pligtopfyldende og sætter en ære i detaljen
  • En stærk interesse for at lære nye processer og både holder sig ajour med den seneste forskning, beregningsmetoder såvel som at videreføre egne ideer for en optimal arbejdstilgang
Sådan søger du stillingen

Lyder det som drømmejobbet for dig, så send din ansøgning og CV via linket nedenfor. Alle henvendelser behandles fortroligt. Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingschef Morten Hell på e-mail: morten.hell@sweco.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Morten Hell

Afdelingschef, Acoustica og Lysdesign

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Copy link
Powered by Social Snap