CTS / BMS ingeniør, København
Ønsker du at være en del af markedets stærkeste team indenfor eksisterende byggeri og drift?
Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Sweco har travlt med mange spændende opgaver og styrker derfor teamet i København med endnu en erfaren CTS / BMS Ingeniør.
Sweco er i dag Danmarks største indenfor rådgivning omkring eksisterende byggeri og drift af installationer.
Afdelingen har særligt fokus på tekniske installationer, bygninger & konstruktioner, samt ejendomsudvikling og har markedsledende specialistkompetencer indenfor køling, CTS, ventilation, indregulering, commissioning, energioptimering samt drift og vedligehold.
Sweco hjælper alt fra produktionsvirksomheder, kunder i pharma-industrien, større ejendomsbesiddere som bl.a. pensionskasser samt offentlige kunder med hvordan de bedst designer, udvikler og drifter deres bygninger, anlæg og systemer. Kunder tæller bl.a. Novo Nordisk, Radiometer, KU, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme og Carlsbergfondet samt flere kommuner.
Du får mulighed for at komme med på en spændende vækst og udviklingsrejse
Lige nu er Sweco inde i en meget spændende udvikling og oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedet.
I BMS / CTS teamet arbejder vi på bredt indenfor de tekniske installationsfag, og vores opgaver dækker rådgivning, projektering, tværfaglig granskning, renovering, fagprojektledelse, teknisk byggeledelse, tilsyn og kvalitetssikring.
Om stillingen og din profil
Du har erfaring med BMS / CTS-systemer. Du bliver en del af et erfarent team der arbejder med de nyeste teknologier og indenfor komplekse byggerier, herunder også store industri-kunder. Du har et stort kendskab til bygningsautomatik, god forståelse for opbygning af HVAC-anlæg og indeklima.
Om dig:
- Du har måske en baggrund som BMS/CTS/IBI tekniker, projektleder, el-installatør eller maskinmester, gerne med supplerende baggrund som elektriker.
- Du har erfaring med bygningsinstallationer generelt. Herunder HVAC -anlæg, køleanlæg og el installationer for BMS/CTS/IBI anlæg
- Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for BMS/CTS/IBI samt projektering efter MOLIO BIPS
- Du har kendskab til systemer som Niagara, Desigo CC, Struxure ware
Du kan være med til at præge udviklingen indenfor området og er teknisk opdateret på løsningerne.
Opgaverne er mangfoldige og du kommer således til at beskæftige dig med teoretiske løsninger, men har også muligheden for at besøge kunder som kræver en mere praktisk tilgang til løsningerne og optimering af kundernes set up.
Som projektmand får du afvekslende opgaver i forbindelse med installation og vedligehold af bygningsautomation, men også projekteringsopgaver i samarbejde med dine kollegaer indenfor alle installationsfagene.
Du er struktureret i dit arbejde og går til projekterne på denne måde, ligesom du har evnen til at gennemskue de komplekse styringer i eksisterende ejendomme. Der er meget kommunikation i jobbet (dialog med kunder, kollegaer, arbejdsbeskrivelser m.m.), hvorfor det er vigtigt at du formulerer dig klart og præcist i skrift og tale.
Har du praktisk erfaring fra entreprenørfaget og efterfølgende rådgivererfaring vægter det positivt.
Sådan kommer du videre
Peak varetager denne rekruttering. Har du spørgsmål så kontakt Allan Jessen på telefon 27795449, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Søg jobbet via linket nedenfor. Stillingen ønskes besat snarest og vi forventer at holde indledende samtaler medio december.
Om Sweco – eksisterende bygninger og drift:
Eksisterende Byggeri & Drift består i dag af fire afdelinger med i alt godt 180 medarbejdere, hvoraf godt 60 er ansat i København under afdelingen for Renovering & installationer. Det er en organisation i vækst, som har som mål at få støttet kunder så bredt som muligt og hvor Strategisk Rådgivning løser opgaver ved support fra Teknisk rådgivning og Renovering & Installationer.
Behovet for at renovere og levetidsforlænge eksisterende byggeri er vokset markant i de senere år i takt med, at krav om mere bæredygtigt byggeri har bredt sig til ejendomsmarkedet. Den udvikling har Swecos rådgivere og teknikere nydt godt af. Sweco ønsker at fastholde og udbygge deres markedsledende position.
Afdelingen Renovering & Installationer i København består af tre ben, HVAC & Installationer, PL CAD & KON samt El & BMS, og de ønsker at udvikle og vækste området til den dobbelte størrelse indenfor de kommende 1-2 år.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.