0 af 0 for ""

Bygningskonstruktør med byggeledererfaring til Sweco Architects’ Undervisnings- og Almene Team

Ansøgningsfrist

2024-02-18

Jobtitel

Bygningskonstruktør med byggeledererfaring

Lokation

København

Har du lyst til at arbejde med integreret rådgivning og blive en del af projektteams, der arbejder med undervisning og almene projekter? Og har du lyst til at opleve gevinsten ved at sidde side om side med alle fagligheder, og dagligt opleve gevinsten heraf?  Så har du muligheden for at blive en del af et tværfagligt samarbejdsmiljø i Sweco Architects.

I stillingen som bygningskonstruktør med byggeledererfaring hos Sweco Architects, vil du blive en integreret del af vores Undervisnings- og Almene Team. Vi tilbyder en unik mulighed for at arbejde på tværs af spændende projekter i et integreret miljø, hvor arkitekter, ingeniører og konstruktører samarbejder tæt for at levere integreret rådgivning af høj kvalitet.

Du bliver en del af et socialt team, hvor der lægges vægt på selvstændig opgavevaretagelse og ansvar, og hvor vi værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab i et godt arbejdsmiljø og arbejdskultur.

Du kommer til at deltage i mange spændende og store projekter

Du kommer til at deltage i alle projekteringsfaserne og vil være i daglig sparring med kolleger og samarbejdspartnere, så vi i tæt samarbejde får leveret det bedste resultat til kunden og projektet. Hertil overvåge og dokumentere byggeprocessens fremdrift, samt sikre at byggeriets udførelse overholder de fastsatte kvalitetsstandarder. Dit ansvar vil også være at udvikle og vedligeholde tidsplaner for at sikre, at projektet holder sig inden for de aftalte tidsrammer. Du kommer til at være en aktiv deltager i møder, hvor du repræsenterer vores team og bidrager til projektets succes.

Dine primære opgaver er:

  • Staderegistrering
  • Kvalitetsstyring
  • Økonomi- og risikostyring
  • Planlægning og tidsstyring
  • Deltagelse i byggemøder
  • Sikring af kommunikationen og samarbejdet med bygherre, entreprenører og såvel interne som eksterne rådgivere
  • Afrapportering til bygherren og din nærmeste leder.

Du er engageret og kvalitetsbevidst

Vi søger en engageret og kvalitetsbevidst person, som har minimum 3-5 års erfaring som bygningskonstruktør, gerne med tidligere erfaring som byggeleder. Du er rutineret bruger af Revit med en forståelse for byggeriets faser, opnået gennem arbejde på byggepladser, er en klar fordel.

Som byggeleder er dialogen med kolleger og eksterne interessenter en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en udadvendt rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne sundhedshuse mm.

Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte teamchef Steffen Salbo på tlf.: +45 4282 1325 mail steffen.salbo@sweco.dk.

Brug linket for at sende din ansøgning og CV med relevante dokumenter i dag eller senest d. 18. februar 2024. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Vi forener det målbare og det mærkbare
Vi er 260 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense.

Ud fra en viden om menneskers ønsker, drømme og behov skaber vi rammer for liv og fællesskaber. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning og landskabsarkitektur.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Sammen fungerer vi som én integreret rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.

Steffen Salbo

Teamchef for Almene boliger, Sweco Architects øst

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link