0 af 0 for ""

Byggeleder

Ansøgningsfrist

2023-08-30

Jobtitel

Byggeleder

Lokation

Hele landet

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at arbejde på spændende byggeprojekter? Så er du måske en af de nye byggeledere, vi søger til større byggeprojekter i hele udførelsesfasen i Danmark.

Professionel byggeledelse

Vi har travlt i vore 3 byggeledelsesteams, og der er udsigt til endnu flere nye, spændende opgaver. Som byggeleder bliver du overordnet set en del af en stor afdeling for Byggeledelse, Arbejdsmiljø og Bygherrerådgivning – i alt ca. 80 kolleger fordelt i 7 teams. Byggeledelse beskæftiger i dag 31 dygtige og engagerede medarbejdere. Du bliver en del af et af vores tre byggeledelsesteams og bliver en del af et stærkt og fagligt landsdækkende netværk. I kraft af afdelingsfællesskabet mellem fagområderne byggeledelse, arbejdsmiljø og bygherrerådgivning får du god mulighed for en bred faglig sparring blandt alle dine kolleger i afdelingen.

Vi sætter udvikling af den enkelte højt og har vor egen Sweco projektlederuddannelse og løbende kurser så vi holder os skarpe.

I teamet arbejder vi målrettet med professionel byggeledelse. Vi er pt. ansvarlige for byggeledelse på flere store, markante byggerier, såsom SDU, Novo Nordisk, NordØ, Energinet, Danmarks Nationalbank, Aarhus Universitet og mange flere.

Du vil, som byggeleder, blive en del af planlægningen og ledelsen af byggeprojekter i udførelsesfasen med tæt sparring af erfarne byggeledere. Dine evner til at håndtere projektets interne og eksterne interessenter er afgørende for et succesfuldt projektforløb.

Dine primære opgaver er:

  • Staderegistrering
  • Kvalitetsstyring
  • Økonomi- og risikostyring
  • Planlægning og tidsstyring
  • Deltagelse i byggemøder
  • Sikring af kommunikationen og samarbejdet med bygherre, entreprenører og såvel interne som eksterne rådgivere
  • Afrapportering til chefbyggeleder og/eller til kunder

Dit ansættelsessted bliver på et af vore 13 kontorer i Danmark, men du vil til dagligt oftest sidde på den eller de byggepladser, som du er tilknyttet afhængigt af dine opgaver.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør eller ingeniør – gerne nyuddannet eller med lidt erfaring i bagagen. Derudover vil en håndværkerbaggrund også være en fordel. Du skal være vant til at arbejde på en byggeplads. Du har derudover stærke kompetencer inden for BIM/IKT og kendskab til ydelsesbeskrivelserne og AB18. Dejligt er det, hvis du også har et kommercielt mindset.

Som byggeleder er dialogen med kolleger og eksterne interessenter en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en udadvendt rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, så kontakt en af vore teamledere i ØST: Mads på 4282 1026 og Niels på 5455 0434 eller vores teamleder i VEST Jesper 4282 1272. Brug linket til at sende os din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 18.08.2023. Vi afholder samtaler løbende og forventer at ansætte i hele efteråret 2023.

PS: Vi er også på sommerferie, så vi kigger på din ansøgning i august – god sommer 😊.

Transforming Society Together

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 20.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap