0 af 0 for ""

Boreformand til Sweco Ørestad

Ansøgningsfrist

2023-08-13

Jobtitel

Boreformand

Lokation

København

Grundet øget ordretilgang leder vi efter en dygtig boreformand, som vil være med til at styrke vores kapacitet indenfor geotekniske og miljøtekniske undersøgelsesboringer på Sjælland. Vores boreforretningen er på en spændende vækstrejse med opgaver i hele Danmark. I dag har vi 2 borerigge i vores sjællandske afdeling og 5 borerigge i vores jysk/fynske afdeling

Sweco er en rådgivende ingeniørvirksomhed, men vi beskæftiger os også med praktisk udførelse af geotekniske og miljøtekniske opgaver, der spænder fra bl.a. udførelse af borearbejde på land og offshore, jordbundsundersøgelser, dimensionering og rådgivning om byggegruber, kloakprojekter, grundvandssænkning, vejanlæg og byggeprojekter.

Frisk luft og varierende opgaver

Jobbet som boreformand er ikke et almindeligt 8-16 arbejde, men er naturligvis præget af opgaven og de udfordringer man møder, når man laver dybdeboringer. Den komplette boremand i Sweco har hænderne skruet rigtigt på, trives med at påtage sig et stort ansvar og brænder for sit arbejde – også på dage hvor det danske vejr ikke viser sig fra den bedste side.

Som vores nye kollega i boreafdelingen vil du indgå, som boreformand på varierende opgaver på vores borerigge på Sjælland. Jobbet vil indebære de fleste facetter af praktisk og administrativt arbejde, som er forbundet med maskinboringer.

Dine opgaver vil overordnet være præget af:

  • Udførelse af maskinboringer med vores hydrauliske borerigge
  • Afsætning og nivellering
  • Vedligehold af boreudstyr
  • Håndtering af ledningsplaner

Du får jord under neglene

Din uddannelsesbaggrund er irrelevant, men erfaring med borearbejde som boreformand og besiddelse af brøndborer-uddannelsen (B-bevis) vil være en fordel. Det er desuden vigtigt, at du er praktisk anlagt, selvhjulpen og kan planlægge fremtidige aktiviteter.

Du har ligeledes:

  • Borecertifikat
  • Forudgående erfaring med borearbejde
  • Kørekort til lastbil og trailer
  • Fleksibel tilgang i forhold til arbejdssted og -tider, da arbejdet kan foregå i hele Danmark

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

I Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. I Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontakt Teamleder Lars Lundsgaard Andersen på larslundsgaard.andersen@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller om Sweco, som arbejdsplads. Klik på ”søg stillingen” for at sende dit CV i dag. Vi indkalder løbende til interview, så vi glæder os til at modtage din ansøgning snart.

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 20.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

 

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap