Arbejdsmiljøkoordinater til bro- og anlægsprojekter
Har du lyst til at arbejde med arbejdsmiljø indenfor bro- og anlægsopgaver, og blive en del af vores broafdeling, så er du måske vores næste kollega.
Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for anlæg og infrastruktur – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.
“I Sweco arbejder vi ergageret med renoveringsprojekter og nybyg projekter lige fra mindre underjordiske bygværker, til mellem store vej-/jernbanebroer, til store komplekse broer rundt omkring i Danmark og Nordeuropa. Vi har et tæt samarbejdet både på det lokale kontor, men også mellem kontorer nationalt og internationalt.” – fortæller Morten Steffensen, Chef for Drift og Vedligehold af Bro-, Tunnel og Anlægskonstruktioner
Infrastruktur, Vand og Miljø
I divisionen Infrastruktur, Vand og Miljø er vi cirka 500 kolleger fordelt på afdelinger i hele landet.
Vi dækker alle de klassiske ingeniørdiscipliner indenfor anlæg og infrastruktur som konstruktioner i stål og beton, tilstandsvurderinger, projektering af veje, broer, havne og jernbaner, bygherrerådgivning, arbejdsmiljø, byggemodning samt geoteknisk rådgivning på alt fra jernbaner, vindmøllefundamenter, bro- og vejprojekter til erhvervs- og boligbyggeri.
Vi rådgiver i hele processen fra planlægning og detailprojektering, tilsyn og byggeledelse til drift og vedligehold og tilbyder vores kunder de rette kompetencer og ekspertiser til ethvert projekt.
Afdelingen
I vores Bro og Tunnel afdeling søger vi lige nu arbejdsmiljøkoordinatorer til vores drift og vedligeholdelsesteam. Teamet udfører projektering af renoveringsopgaver indenfor bro og anlægskonstruktioner i alle størrelser over og under jorden. Vi laver eftersyn, renoveringsdesign, tilsyn, projektledelse, bygherrerådgivning, arbejdsmiljø samt betonteknologi. Vi arbejder med bygværker for både private og offentlige kunder.
Vi søger Erfaren arbejdsmiljøkoordinater
Lige nu søger vi dygtige arbejdsmiljøkoordinatorer i forbindelse med både nybyg- og renoveringsopgaver af bro- og anlægskonstruktioner i både projekterings- og udførelsesfasen.
Vi søger over i København, Silkeborg og Esbjerg, og ligegyldigt hvor du vælger at arbejde, er du sikret en hverdag med masser af samarbejde og idéudveksling. På alle lokationer har vi nemlig samlet vores arkitekter, ingeniører, konstruktører og mange andre kloge hoveder i tværfaglige teams.
Dine arbejdsopgaver
Som arbejdsmiljøkoordinater i vores broafdeling vil du blive ansvarlig for:
- Arbejdsmiljøkoordinering af nydesign af bro- og anlægskonstruktioner i projekteringsfasen og udførelsesfasen
- Arbejdsmiljøkoordinering af renoveringsprojekter af bro- og anlægskonstruktioner i projekteringsfasen og udførelsesfasen
- Tværfaglig sparring arbejdsmiljøkoordinater-netværk internt i Sweco
- Udvikling af arbejdsmiljøområder i vores infrastrukturdivision
- Personlige og teamets faglige udvikling
Om dig
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har solid erfaring (mindst 5 års erfaring) inden for arbejdsmiljø, herunder gerne indenfor anlægsområdet.
- Har erfaring indenfor rådgiverbranchen eller fra entreprenørbranchen
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte teamchef Morten Steffensen på mail:morten.steffensen@sweco.dk eller tlf. nr.: 42 82 10 50.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.