0 af 0 for ""

Ambitiøse og kommunikativt stærke projektledere/ projekteringsledere til Team Nybyg

Ansøgningsfrist

2022-03-06

Jobtitel

Projekteringsledelse, projektledelse

Lokation

København

Vi har fået mange spændende nye projekter til vores team af arkitekter og bygningskonstruktører i Team Nybyg, og søger derfor to nye projekt-/projekteringsledere. I dag er vi 30 medarbejdere på kontoret i Ørestaden, hvor vi udvikler og projekterer nybyggeri. Vi er specialiseret i større boligbyggerier og har også opgaver inden for alt fra energiøer til farma og kontorbyggeri. Vi har et tæt samarbejde, både med de andre teams i Sweco Architects, og med vores ingeniørkolleger.

Som projektleder/projekteringsleder får du kundeansvar – den løbende dialog, ansvar for aftaler og samarbejde, ansvar for planlægning, fremdrift og kvalitet på de enkelte projekter. Du står for koordinering af arkitekt- og ingeniørfag, og du kommer til at være ansvarlig for samarbejde og trivsel på projekterne.

Du kommer du til at være garant for, at dit projekteringsteam leverer projekter med høj arkitektonisk kvalitet. Du skal kunne skabe arbejdsglæde hos dine projektmedarbejdere og sørge for, at de har en arbejdsdag som både er faglig udviklende og hvor humor og seriøsitet sagtens kan gå hånd i hånd.

Du har god forretningsforståelse og er kommunikativ stærk

Du er en ambitiøs bygningskonstruktør eller arkitekt med minimum 5 års erfaring samt en allround byggeteknisk indsigt og en god forståelse for byggeriets proces og præmisser.

Du er en stærk faglig koordinator, der har en god forretningsforståelse og tænker i helheder – altid med kunden i centrum, men også internt i organisationen. Du er vant til at have tæt kundekontakt og er god til at kommunikere – både i skrift og tale.

Om os

Vores medarbejdere er vores stærkeste kort. Vi sætter hver gang det bedste hold, således, at vi supplerer og styrker hinanden i projektarbejdet og bringer den enkeltes ekspertise i spil, for at sikre kvalitet, værdi og god arkitektur.

Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt. Vi sætter os i førersædet og stræber efter altid at være tæt på vores kunder og bygherrer i hele processen, så vi sikrer at gode løsninger føres helt til ende.

Vi vægter det sociale fællesskab højt og har en stærk tradition for fælles arrangementer – både fagligt og festligt.

Sådan søger du stillingen

Du kan kontakte teamleder Björn Löwegren på tlf. +45 5372 8691 eller markedschef Anders Bay Holm på tlf. +45 2222 9333, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning og CV samt øvrige relevante dokumenter snarest muligt og senest d. 6. marts, da vi løbende afholder samtaler. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Vi er 320 medarbejdere i Sweco Architects, som arbejder sammen på vores kontorer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning og Odense. Vi er specialiseret inden for boliger, undervisning, fritid, erhverv, retail, spaceplanning, transformation, byplanlægning, landskabsarkitektur, lysdesign og akustik.

Sweco Architects er en del af Sweco – Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed.

Vil du vide mere om en
karriere i Sweco?

Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Share via
Copy link
Powered by Social Snap