Ambitiøs bygningskonstruktør til vores afdeling i København – vil du sætte præg på fremtidens byggerier?
Har du lyst til at arbejde med bygningskonstruktioner og blive en del af vores division BYG Øst? Så er du måske vores næste kollega.
Med vores tværfaglige miljø, kan du nemt byde ind med din viden, når vi skal udfordre, hvad der kan lade sig gøre inden for byggeri – og vi er ivrige efter at få dine inputs med.
Vi søger en bygningskonstruktør til konstruktionsteamet
Lige nu søger vi en bygningskonstruktør til at blive en del af vores konstruktionsteam, der hører under divisionen BYG Øst. Her skaber vi attraktive og velfungerende byggerier, der er sunde og trygge at bo og opholde sig i. Ligeledes sikrer vi, at byggerierne er gennemtænkte i forhold til indeklima, dagslys, akustik, bæredygtighed, tekniske installationer og brandforhold samt den efterfølgende bygningsdrift. Som førende inden for integreret rådgivning arbejder vi tæt sammen med vores arkitekter på både offentlige og private byggerier.
Du bliver en del af konstruktionsteamet i Ørestaden hvor vi i dag sider 25 medarbejdere. Det faglige niveau er højt teamet, og sparring med de øvrige KON-afdelinger i landet giver os endnu flere kræfter. Du vil blive en del af et socialt miljø – hvor den uformelle og ligefremme tone præger teamet og arbejdskulturen.
Dine arbejdsopgaver
Som bygningskonstruktør vil du blive ansvarlig for:
- Design af bygningskonstruktioner i Revit
- Levering af gennemarbejdede tegninger og modeller i samarbejde vores ingeniører
- Styring og koordinering af projektmateriale både internt og eksternt
- IKT
- Udarbejdelse af projektdokumentation
Om dig
Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af over for både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Er uddannet bygningskonstruktør, og har nogle års erfaring med design i samarbejde med ingeniører
- Har erfaring fra rådgiverbranchen eller entreprenørbranchen og er vant til både at sidde med opførelse af nybyggeri men har også gerne erfaring med ombygningsprojekter, renoveringsopgaver o. lign.
- Kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder kunne analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger
Du får i høj grad mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt og være med til at præge virksomhedens fremtid. Vi tror på, at medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver tilfredse medarbejdere og gode resultater. Vi fokuserer på vidensdeling og samarbejde på tværs af kompetencer og faglighed i vores dagligdag.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 31. oktober 2023
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Chef Heidi Junget på mail: heidi.junget@sweco.dk.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.500 kolleger. I Europa er vi i alt 21.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.