Akustiker til Aarhus
Brænder du for akustik og for samspillet mellem akustik, arkitektur og rumoplevelse? Og har du lyst til at indgå i et team med engagerede og dygtige kolleger, hvor tæt samarbejde, faglig sparring og en afslappet, uformel omgangstone er kulturen? Så er du måske den, vi søger.
Akustikafdelingen er en del af arkitektdivisionen, hvilket støtter op om vores vision om integreret rådgivning. Du vil derfor komme til at udvikle projekterne i tæt samarbejde med både arkitekter og ingeniører.
Vi betragter akustik som en vigtig parameter for oplevelsen af rum og arkitektur og for trivsel og velvære for bygningens brugere. Dette er dog i samspil med en række andre faktorer som lys, luft og temperatur og vi arbejder derfor tæt sammen med de øvrige fag for at skabe de bedste helhedsløsninger.
Vi arbejder med mange forskelligartede opgaver fra projektering af boliger-, erhverv- samt sports- & kulturbyggerier. Derudover er der rig mulighed for at komme til at arbejde med andre discipliner inden for det vibroakustiske fagområde. Du vil derfor få en varieret hverdag, hvor der er god mulighed for faglig udvikling på projekterne.
Vi forestiller os, at din faglighed dækker over:
- En bachelor- eller kandidat som ingeniør med godt kendskab til akustik
- Erfaring med akustisk projektering, måleopgaver og akustisk trouble shooting og gerne med et godt netværk i branchen
- Kan udarbejde notater og anden skriftlig kommunikation af høj kvalitet
- Kan arbejde med Odeon og Soundplan og andre akustiske beregningsværktøjer
- Har erfaring med SketchUp, Revit o.l.
- Evnen til at kommunikere og formidle godt, også på engelsk
Som person er du:
- Proaktiv og beslutningsdygtig når det kommer til udfordringer på projekter
- En person der trives godt i et miljø, hvor der er travlt og finder motivation i at arbejde med både planlagte projekter og akutte opgaver
- Fuld af god energi, arbejder selvstændigt og vil gerne videreudvikle dine kompetencer med konkrete erfaringer fra en projekterendes hverdag
- Struktureret, kvalitetsbevidst og hjælpsom
- I stand til at se udvikling og potentiale i tværfaglige opgaver
- Pligtopfyldende og sætter en ære i detaljen
- Interesseret i at lære nye processer og både holde dig ajour med den seneste forskning, beregningsmetoder såvel som at videreføre egne ideer for en optimal arbejdstilgang
- God til at formidle komplekse problemstillinger enkelt og letforståeligt til kunder og samarbejdspartnere
- Humoristisk, nysgerrig og ligefrem
Hvis du vil vide mere
Kontakt Morten Hell på email: morten.hell@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning via vores online rekrutteringssystem – gerne i dag og senest d. 15. marts 2022. Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler.
Transforming Society Together
Sweco er Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.