Sweco havde den rigtige faglighed og det sociale element

Da jeg skulle finde en virksomhed at skrive min Ph.d. i samarbejde med, oplevede jeg, at der var stor interesse for udvikling af bæredygtighed generelt i branchen, og flere andre rådgivere havde også stor interesse i projektet. Det som gjorde, det blev Sweco var dels, at de har den rette faglighed, og fordi jeg på grund af min tidligere ansættelse i Sweco havde en god kontakt til de relevante medarbejdere. Derudover var det rigtig meget det sociale, der trak mig tilbage til Sweco. Der er en meget uformel tone, og der er plads til de sjove ’breaks’ i arbejdsdagen, som da min kollega til påske klædte sig ud som påskeharen og delte påskeæg ud på alle gangene. Netop det ved en arbejdsplads er meget vigtigt for mig – der skal være plads til både det faglige og det sociale.

Kort sagt handler min Ph.d. om at forankre bæredygtighed i Sweco, med særlig fokus på også at gøre den sociale bæredygtighed målbar, så den på lige fod med miljømæssig og økonomisk bæredygtighed kan kvantificeres. Læs mere om projektets udvikling på Swecos bæredygtighedsblog, som jeg skriver indlæg til; https://blogs.sweco.dk/baeredygtighed/

/contentassets/82562cbb20d544cfa971b93bdc7c351c/nanna_480x270.jpg
Fakta
Navn
Nanna Brøgger Larsen
Alder
Rolle
Ph.d.-studerende