Mit arbejde og mine kolleger inspirerer mig

Jeg kom egentlig hertil ved et tilfælde for 22 år siden, men jeg sidder her stadig, og det er i høj grad på grund af det kollegaskab, vi har i afdelingen og på Kolding-kontoret - samt at jeg gennem alle årene er blevet fagligt udfordret.

Jeg har på intet tidspunkt gennem årene overvejet eller haft behov for at søge andre steder hen, for jeg har haft rig mulighed for at udvikle mig fagligt, hvor jeg var. Min kollega Majbrith Langeland inspirerer mig især - hun er ekstremt fagligt dygtig og en rigtig god kollega, så jeg lærer utrolig meget af hende. Vi arbejder også meget sammen, hvilket gør det muligt for mig fortsat at udvikle mig og trække på hendes erfaring.

I afdelingen sidder vi lige nu med en række projekter med klorerede opløsningsmidler fra de gamle renserier, som skaber forurenings- og indeklimaproblemer. Det er spændende, fordi de klorerede opløsningsmidler er særligt uforudsigelige. Man ved aldrig helt, hvordan de reagerer eller bedst skal håndteres, hvilket giver mange udfordringer, når man skal finde en løsning. Uforudsigeligheden og den kreative tankegang det kræver, finder jeg virkelig spændende.

/contentassets/87d4be6eb37b4657ab03ea2ef60fd6f1/088_dorthe_480x270.jpg
Fakta
Navn
Dorte Uth Brodersen
Alder
Rolle
Projektleder