Vi søger dygtige bygherrerådgivere med pionerånd til vores kontor i Aarhus

Vi søger dygtige bygherrerådgivere med pionerånd til vores kontor i Aarhus

Serviceområde
Konsulent/rådgivning
Region
Aarhus
Ansøgningsfrist
2019 - 02 - 19

I Sweco er vi specialiserede inden for bygherrerådgivning. Er du blandt markedets dygtigste bygherrerådgivere, og vil du være en del af et stærkt hold i et kreativt miljø med mange spændende opgaver, så er du måske vores nye kollega.  

Sweco har en landsdækkende afdeling for Bygherrerådgivning med mange dygtige og engagerede medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer – ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører, økonomer og jurister. Vi er bygherres betroede rådgiver og arbejder målrettet på at skabe værdi og tryghed for bygherren igennem hele byggeprocessen fra idé til ibrugtagning.

Vi oplever en stor tilgang af projekter inden for både det private og offentlige marked. Vores opgaveportefølje spænder bredt - fra domicilbyggerier til boliger, undervisningsfaciliteter, laboratorier, offentlige institutioner, skoler og centre. Vi rådgiver investorer, bygherrer og lejere om nybygning, ombygning og renovering, og vi arbejder målrettet på at styrke vores markedsposition.

Et stærkt team med kunden i fokus og en bred vifte af opgaver

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med bred faglig spændvidde, hvor erfarings- og vidensdeling har høj prioritet. Vi trækker desuden på et stort bagland af specialister inden for mange forskellige ingeniør- og arkitektdiscipliner.

Dine hovedopgaver vil være afvekslende og vil kunne udfordre og udvikle dig inden for bl.a.:

  • Udbudsstrategi og -rådgivning
  • Entreprise- og kontraktforhold
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg og byggeprogram
  • Proces- og projektledelse
  • Investorrådgivning
  • Teknisk Due Diligence
  • Byggestyring - herunder opfølgning på kvalitet, økonomi, tid og risici
  • Lejerindretning og ombygninger

Din profil
Du er uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. som landskabsarkitekt, økonom eller jurist med erfaring inden for byggeri og bygherrerådgivning.

Kan du derudover sætte kryds ved følgende:

  • Trives du med at tage ansvar både selvstændigt og i teamet?
  • Arbejder du procesorienteret og har stærke kompetencer indenfor projektledelse?
  • Er du god til at skabe overblik over komplekse projekter, og har du forståelse for byggeriets forskellige faser?
  • Arbejder du forretningsorienteret, og er du god til at opbygge og pleje tætte relationer til samarbejdspartnere og kunder?
  • Har du gode kommunikationsevner på skrift og i tale?

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Mette Hyrup Vilsen på mobil 53721169 eller projektchef Hans Sommerlund på mobil 26226572, hvis du vil vide mere om stillingen eller om Sweco som arbejdsplads. Brug linket til at sende din ansøgning med relevante dokumenter senest tirsdag den 19. februar 2019. Vi afholder samtaler løbende.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 15,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)