Tilbudspartner - kan du sikre, at vi har de bedste tilbud og tilbudsprocesser?

Tilbudspartner - kan du sikre, at vi har de bedste tilbud og tilbudsprocesser?

Serviceområde
General Business
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 08 - 15

Vil du være med lige dér, hvor det sker? For det kommer du til som tilbudspartner i vores byggeridivision Planning & Design. Du bliver en del af et stærkt team af specialister inden for tilbud på tværs af vores kontorer i Danmark og i dialog med vores udenlandske kontorer, når opgaven kræver det. Du kommer tæt på vores store, spændende projekter og projektledelsen og er med i den spæde start, hvor pennen skal spidses og rammerne sættes.

Du har et godt markedskendskab og sikrer de bedste tilbud

Som tilbudspartner planlægger og procesleder du prækvalifikations- og tilbudsmateriale i tæt samarbejde med tilbudsprojektlederen. Du overvåger udbudsportaler og bruger dit markedskendskab til aktivt at identificere og handle på nye leads, du rådgiver ledelsen omkring mulige samarbejdspartnere og har øje for generelle, nye tendenser i forbindelse med udbud osv. Du bliver en efterspurgt ekspert inden for dit område og får også et tæt samarbejde med de øvrige tilbudsspecialister på tværs af divisionerne.

Derudover bidrager og sikrer du udarbejdelsen af referencer samt tilpasning af CV’er i forbindelse med tilbud, er med til at udvikle ny grafik og layout og bidrager til udviklingen af best practice på området. Planlægning og afholdelse af tilbudsworkshops med både interne og eksterne samarbejdspartnere bliver også en naturlig del af dine opgaver.

Derudover er du medansvarlig for at vedligeholde vores pipeline-database, indskrive referencer i vores referencedatabase, udfylde ESPD m.m. og sikrer at procedurer overholdes i forhold til vores interne tilbudsprocesser.

Der er tale om et vikariat på 12 måneder med mulighed for fastansættelse.

Engageret og skarp kommunikator

Du har branchekendskab og skarpe kommunikationsevner – også på engelsk. Din uddannelsesbaggrund kan være bred - f.eks. inden for kommunikation - men det vigtigste er din erfaring med opgaverne i stillingen. Derudover er du vant til at arbejde i InDesign på højt niveau og har grafisk flair.

Du er præsentabel, positiv, rolig, udadvendt og samarbejdsorienteret. Du trives med en høj grad af ansvar og er fleksibel, når dagens arbejdsopgaver pludselig ser anderledes ud, end du regnede med. Du synes, at det er sjovest at have gang i flere opgaver ad gangen, og du går til opgaverne med masser af gå-på-mod.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte teamleder Camilla Visted Nielsen på telefon 9137 7403. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 15. august 2019. Vi forventer at afholde samtaler i den efterfølgende uge (uge 34).

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq. Stockholm

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)