Teknisk projektleder med interesse for drift og commissioning

Teknisk projektleder med interesse for drift og commissioning

Serviceområde
Projektledelse
Region
København
Ansøgningsfrist
2020 - 01 - 06

Ønsker du at være en del af markedets stærkeste team inden for driftsrådgivning og commissioning? Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Vi har travlt med mange spændende opgaver for vores kunder og styrker derfor vores team med endnu en projektleder.

Du bliver en del af en spændende udvikling

I denne rolle som projektleder bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift af bygninger og installationer (FM). Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for commissioning, HVAC, CTS, energioptimering, indeklima, el, digital bygningsdrift og tilstandsvurderinger.

Vores kunder er større ejendomsbesiddere eller store, private virksomheder, som vi rådgiver og eksekverer byggeprojekt for i relation til, hvordan de bedst udvikler, drifter og vedligeholder deres bygninger eller ejendomsporteføljer. Lige nu er vi inde i en spændende udvikling, da vi oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedets faglige udvikling.

Du kommer til at fungere som projekt- og procesleder på en række projekter med ansvar for vores samlede leverance, kontrakt, kommunikation og relation med kunden, samt ledelse af projektteamet og projektets økonomi. Du skal lede projekterne både i idé, programmering, projektering, udførelse og aflevering. Projekterne vil i de fleste tilfælde være tunge inden for installationsteknik og indeklima, og det er derfor en fordel, at du har kendskab til disse områder. Vi oplever en stor tilgang af commissioning projekter, og det er ligeledes en fordel, at du har en interesse for dette.

Dine primære ansvarsområder som projektleder vil være:

  • Ledelse af projektleverancen, ledelse af projektteamet
  • Styring af projektets økonomi
  • Kommunikation og relationsdannelse med kunden
  • Tilbud og kontrahering med kunden
  • Håndtering af projektets interessenter
  • Driftsteknisk rådgivning i alle byggeriets faser ifbm. at sikre projektets succesfulde eksekveringen ift. kundens behov
  • Facilitering af samarbejdsprocesser
  • Aktiv deltagelse i udviklingen af den samlede FM-afdelings ydelser på tværs af afdelinger og regionale kontorer

Solid projektledelseserfaring og gerne installationsteknisk baggrund

Du er sikkert uddannet ingeniør eller teknikker og har +7 års erfaring, hvor du bl.a. har arbejdet med projekt-, projekterings- eller entrepriseledelse i byggeriet. Du har en interesse i commissioning, og gerne en installationsteknisk eller indeklimarelateret baggrund – sidstnævnte er dog ikke et krav.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, har overblik samt sans for systematisering af informationer. Nye udfordringer slår dig ikke ud, og du griber gerne fat i dem, inden de bliver til egentlige udfordringer. Du kan lide  afveksling i dine opgaver, er god til at samarbejde med kollegerne og sparrer med både kolleger og kunder. Generelt set er du god til at skabe et solidt netværk omkring dig i branchen, og du vil gerne gå forrest i markedet.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt teamleder Tanja Henriques Schou på telefon 2723 6371, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads – dog ikke fra d. 23. december til den 1. januar. Brug linket for at sende os din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 6. januar 2020.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading architecture and engineering consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)