Systemadministrator

Systemadministrator

Serviceområde
It
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 10 - 17

Brænder du for automatisering, systematisering og drift og vedligehold af en levende serverpark? Så er du vores nye kollega.

Som systemadministrator bliver du en del af vores team, der håndterer vores eksternt hostede virtuelle platform med Windows-, Linux- og UNIX-miljøer. Dine opgaver koncentrerer sig primært omkring drift og vedligehold af applikationernes runtime-miljøer og middleware (f.eks. JAVA, .Net, GIS, Python, PostGres, MSSQL).

Du bliver en del af et team på 7, der er en del af Asset Management & IT. Sammen med resten af teamet har I ansvaret for applikations- og serverdrift for produkter og specialudviklede løsninger for Asset Management & IT’s kunder. I driver over 500 produktionssites og et stort udviklingsmiljø for alle udviklerne i Asset Management og IT.

Du får mulighed for at arbejde med drift af nogle af branchens stærkeste produkter

Vi udvikler såvel større kundespecifikke løsninger som egne it-produkter i form af portalløsninger især inden for teknik- og miljøområdet (eks. RenoWeb, DriftWeb og Spatial Suite). Vores løsninger sikrer, at vores kunder og slutbrugere altid har de nødvendige data til rådighed, for at kunne optimere deres hverdag. Derfor er det vigtigt, at de er online - også uden for almindelig arbejdstid.

Udover at deltage i den daglige drift vil du også i mindre omfang skulle deltage i projektarbejde for vores kunder – det kan være både onsite eller remote. Ligeledes er du også i daglig dialog med systemudviklerne og vil være med til at levere teknisk rådgivning omkring de løsninger, der udvikles af Asset Management & IT.

Du får stor indflydelse på, hvordan opgaverne skal løses, da I internt i teamet sammen aftaler og fordeler opgaverne imellem jer. 

Lidt om dig…

Vi vægter erfaring højere end uddannelse, så fagligt forestiller vi os, at du…:

  • er specialiseret i Windows-, CentOS-, eller FreeBSD-miljøer
  • har kendskab til directory administration
  • har kendskab til at arbejde med databaser
  • er erfaren i automatisering vha. Shell- eller PowerShell
  • har erfaring med webhosting
  • er god til at formulere dokumentation – vores dokumentation er på både dansk og engelsk

Du er interesseret i og evner hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier/fagområder og er ikke bange for at kaste dig over noget nyt. Du er glad for at arbejde med mange forskelligrettede opgaver og har ikke et problem med, at arbejdsdagen kan være uforudsigelig. Du sætter en ære i at have en god og konstruktiv kommunikation med kunder og kolleger, og hvis bølgerne går højt og platformen vælter, så holder du hovedet koldt og løser fokuseret problemet.

Da vi arbejder med fortrolige data, er det vigtigt, at du kan fremvise en straffeattest hvis adspurgt, og at du er indstillet på at skulle opnå PET/FET-sikkerhedsgodkendelse i forbindelse med deltagelse på visse projekter.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingschef Arne Hurup på tlf. 2723 6649 eller e-mail arnehurup.nielsen@sweco.dk eller lene.lundin@sweco.dk. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 17. oktober 2019.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16.000 employees across Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)