Studentermedhjælper – ledelsessystemer og processtyring

Studentermedhjælper – ledelsessystemer og processtyring

Serviceområde
Kvalitetssikring, quality assurance
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 05 - 19

Er du godt i gang med din uddannelse, og er kvalitetsledelse, procesarbejde og ledelsessystemer noget der har fanget din faglige interesse? Så er det måske dig, der skal være studentermedhjælper i vores Kvalitetsafdeling. 

Du er med til at løfte opgaver, der understøtter vores forretning

I Kvalitetsafdelingen arbejder vi med processer, der rammesætter vores arbejdsgange i projekterne, samt systemer og værktøjer, der understøtter dette arbejde. Vi er et lille team, men vi har stor berøringsflade til hele organisationen, da vores hovedformål er at understøtte en sikker drift. Vi supporterer derfor samtlige fire divisioner i Sweco på tværs af hele landet.

Som vores nye studentermedhjælper bliver du en support til kvalitetschefen, og du kommer til at arbejde med den digitale platform, der understøtter vores ledelsessystemer og processer (eksempelvis vores projektmodel). Du får en rigtig god indsigt i projektledelse, værktøjer og digitale løsninger, der sikre kvaliteten af vores leverancer.

Om dig…

Du er i fuld gang med din uddannelse til f.eks. softwareingeniør eller ingeniør med fokus på kvalitetsledelse (det kan også være noget helt tredje) og du har minimum 1 år tilbage af din uddannelse. Du må gerne have erfaring fra praktikophold eller andet studiejob, hvor du har snuset til lignende opgaver, men det er ikke et krav.

Du kan arbejde i Sharepoint og Excel og har gode analytiske evner. Du giver ikke op, når der er tekniske udfordringer, men bidrager til at finde løsningen. Du interesserer dig for processer og værktøjer, der understøtter løbende drift i en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor vi lever af at sælge timer. Du skal være omhyggelig og er god til hurtigt at tilegne dig viden inden for it-systemer, og har en god forståelse for procesrækkefølger og eventuelle grænseflader.

Du er udadvendt og serviceminded med gode kommunikative evner. Hos Sweco føler ingen sig hævet over nogen opgave – den, der har evnen, har opgaven. Det er derfor vigtigt, at du forstår værdien af alle opgaver, og at du selv uden betænkning tager fat, hvor du kan bidrage.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

I Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. I Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads så kontakt kvalitetschef Birgit Simonsen på tlf. 4348 4736. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 19. maj 2019.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)