Stærke bygherrerådgivere med pondus og gode samarbejdsevner

Stærke bygherrerådgivere med pondus og gode samarbejdsevner

Serviceområde
Ingeniør
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2018 - 01 - 12

I Sweco er vi specialiserede inden for bygherrerådgivning. Vi er en international virksomhed i vækst med højt til loftet og fokus på arbejdsglæde samt faglig og personlig udvikling. Er du blandt markedets bedste bygherrerådgivere, og vil du være en del af et godt og fagligt stærkt hold i et kreativt miljø med mange spændende opgaver, så er det måske dig, vi søger.   

Om jobbet

Afdelingen for Bygherrerådgivning tæller ca. 25 dygtige og engagerede medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer. Vi er bygherres betroede rådgiver, og vi arbejder målrettet på at skabe værdi og tryghed for bygherre igennem hele byggeprocessen. Vi er med fra idé til ibrugtagning og har fokus på den efterfølgende driftsøkonomi. 

Vi oplever en stor tilgang af projekter inden for både det private og offentlige marked, og vores opgaveportefølje spænder bredt – lige fra domicilbyggerier til boliger, institutioner og centre. Vi rådgiver investorer, bygherrer og lejere om nybygning, ombygning og renovering og arbejder målrettet på at styrke vores markedsposition inden for bl.a. strategisk og klassisk bygherrerådgivning.   

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med bred faglig spændvidde, hvor erfarings- og vidensdeling har høj prioritet. Dine opgaver vil være spændende, afvekslende og de vil kunne udfordre og udvikle dig bl.a. indenfor:

  • Rådgivning om udbudsstrategi
  • Rådgivning om entreprise- og kontraktforhold
  • Udarbejdelse af byggeprogram og beslutningsoplæg
  • Procesledelse
  • Investorrådgivning
  • Teknisk Due Diligence
  • Gennemføre EU-udbud og udbudsrådgivning
  • Opfølgning på kvalitet, økonomi og tid
  • Håndtering af afleveringsforretning mm.

Dit ansættelsessted bliver vores kontor i Glostrup, indtil vi i 2018 flytter til Ørestaden, hvor vi bygger nyt domicil.   

Din profil  

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som f.eks. ingeniør, arkitekt, konstruktør, økonom eller jurist med erfaring indenfor byggeriet. 

Du har mod på at deltage aktivt i afdelingens salg og markedsføring, ligesom du skal have flair for at opbygge og pleje relationer til samarbejdspartnere og kunder samt interesse for at deltage i netværk. 

Du har gode kommunikationsevner på skrift og i tale, og formår at:

  • Arbejde procesorienteret og har en god fornemmelse for byggeriets mange faser
  • Have en positiv og proaktiv tilgang til nye udfordringer og motiveres af vekslende arbejdsopgaver  
  • Være handlingsorienteret og trives med at tage ansvar - både selvstændigt og i teams 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Mette Hyrup Vilsen på telefon 5372 1169, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket til at sende os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter senest d. 12. januar 2018. Vi holder løbende samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)