Stærk vejfaglig projektleder

Stærk vejfaglig projektleder

Serviceområde
Projektledelse
Region
København
Ansøgningsfrist
2020 - 05 - 31

Brænder du for at arbejde med projektledelse og styring af komplekse vej- og anlægsprojekter?

Du bliver en del af en vej- og trafikplanlægningsafdeling med stærkt samspil

Som projektleder i Sweco ’s vejafdeling kommer du sammen med os til at arbejde med vej og anlægsprojekter i alle størrelser og kontekster. I Sweco sætter vi fingeraftryk på fremtidens byudvikling, bl.a. igennem projekter som udbygning af Amagermotorvejen, større byggemodninger, vejprojektering af krydsende veje på større baneprojekter samt anlægslogistik og midlertidige anlæg på Femernforbindelsen.

For at projekterne udvikler sig planmæssigt og med høj grad af involvering på tværs, arbejder vi både tæt sammen med kunden og som afdeling. Et samarbejde, hvor du har en nøglerolle, således kunderelationer fastholdes og udvikles gennem faglig sparring, tillidsbaseret rådgivning og teamet styres med rolig hånd i alle faserne fra planlægning til eksekvering.

Udvikling og ansvar går hånd i hånd

Fra din første dag i Sweco får du mulighed for at tage ansvar og dyrke din personlige og professionelle udvikling. Med de rette kompetencer, vil du kunne få mulighed for at deltage i den strategiske ledelse og udvikling af vores faglige miljø indenfor vej- og trafik på Sjælland.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Projekt- og fagledelse på store og mellemstore projekter, ofte med involvering i projekteringen
  • Dialog med eksisterende og potentielle kunder om opgaver og projektopfølgning
  • Udbud og udførelse af vejprojekter, herunder tilsyn og byggeledelse
  • Projektere og udforme vej- og byrumsprojekter, både i 3D og 2D fra tidlig idéskitse til færdigt projekt

Vi regner derfor med, at du har en uddannelse som ingeniør med min. 6 års erfaring indenfor vej- og anlægsområdet, herunder solidt kendskab med planlægning, udbud og udførelse af veje og anlægskonstruktioner.

Derudover er du:

  • Udadvendt, ansvarsbevidst, samarbejdssøgende og kommunikativ i din dialog internt og eksternt
  • I stand til at bevare overblikket samt sikre koordinering af grænseflader og overholdelse af kvalitet, økonomi og tidsplanens milepæle – også når det går stærkt
  • En selvstarter, der med engagement og drive, ser muligheder, inspirere teamet og kan være med til at udvikle innovative og kreative løsninger

Kollegerne og afdelingen

Vores arbejdsmiljø er uformelt og afstanden fra den enkelte medarbejder til ledelsen er kort. Vi sætter stor pris på den enkeltes initiativ, men vægter det tværfaglige samarbejde og sparring højt, hvorfor du også får også adgang til en it-platform, der giver dig adgang til sparring og viden overalt i Sweco-koncernen – også på tværs af landegrænser.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Er du interesseret og vil du vide mere om stillingen og dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte Teamleder Natascha Grønbech på telefon +45 5372 1347 eller mail: natasja.gronbech@sweco.dk eller Afdelingschef Jimmy Bloch Sørensen på telefon +45 2262 8948 eller mail jimmybloch.sorensen@sweco.dk@sweco.dk. Vi holder løbende samtaler, så brug linket nedenfor for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest den 31. maj 2020.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 17,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 20.6 billion (EUR 1.9 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)