Serviceminded it-supporter med godt overblik - Silkeborg

Serviceminded it-supporter med godt overblik - Silkeborg

Serviceområde
It
Region
Silkeborg
Ansøgningsfrist
2019 - 03 - 14

Kan du lide at tale I telefon og hjælpe andre med at få løst deres it-problemer hurtigt? Har du et godt overblik samt et roligt væsen? Så er du måske den it-supporter, vi søger til vores ServiceDesk team i Silkeborg.

Du er en del af et lokalt supportteam i en stor international it-organisation

Du bliver en del af ServiceDesk-teamet, hvor du får 5 dygtige og engagerede kolleger i Silkeborg og København, der supporterer alle vores medarbejdere i Danmark med de mangeartede it-opgaver, der opstår i en kompleks organisation. Vi er i teamet samtidig en del af det globale it-support-team på tværs af 8 lande, hvilket giver os gode muligheder for at lære af hinanden, dele erfaringer og skabe best practices.

I ServiceDesk arbejder vi som single-point-of-contact, og opgaverne er derfor meget varierende både i art og i kompleksitet, og vores arbejdsdag i teamet er derfor aldrig kedelig eller triviel. Der er masser af drive i teamet, fart på opgaverne og masser af udfordringer og muligheder for udvikling.

Som it-supporter tager du imod personlige henvendelser fra 08-16, besvarer telefoniske opkald, besvarer og løser tickets (via vores system ServiceNow), modtager returneret it-udstyr, håndterer opsigelser og oprettelser af mobilabonnementer, opdaterer systemadgange m.m. når medarbejdere fratræder osv. Dine opgaver vil også bringe dig ud i huset, så du er ikke kun backoffice.

Du vil også skulle udøve it-support til nogle af vores øvrige kontorer i Syd- og Midtjylland, så du skal påregne lidt rejseaktivitet.

Serviceminded og hjælpsom

Du har erfaring med it-support fra en lignende stilling og gerne også tidligere erfaring fra et servicefag, der har givet dig god erfaring med at håndtere forskellige henvendelser og ’kunder’. Du er vant til at kommunikere med ikke-tekniske kolleger og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver, så de kategoriseres og løses mest hensigtsmæssigt. Du tager helt automatisk en høj grad af selvstændigt ansvar for dine opgaver, og du er selvfølgelig hjælpsom og serviceminded.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt Louise Silfverberg Ølgaard på telefon 20656598, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Følg linket videre til ansøgningsskemaet for at sende os din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 14. marts 2019.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)