Servicekoordinator

Servicekoordinator

Serviceområde
Administration
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2018 - 05 - 25

Kan du lide en arbejdsdag, der er spændende og varierende, og hvor du typisk har mange bolde i luften? Så er du sikkert den servicekoordinator, vi har brug for i vores team i Facility & Procurement (F&P), hvor du får 7 imødekommende og engagerede kolleger. 

Dagene i F&P er ofte travle, og vi har stor kontakt ud til vores mange kolleger ude i organisationen og til eksterne leverandører. Vi samarbejder tæt i teamet og vores tone er uformel, og du vil få stor mulighed for selv at præge din hverdag og løbe med spændende og udfordrende opgaver. Du kan også meget vel blive tilknyttet flere mindre interne projekter, hvor du sammen med dine kolleger skal styre processen. 

Pt. har vi til huse i Glostrup men senere på året flytter vi ind i vores nye hovedkontor i Ørestad. 

Dine opgaver er varierende og ikke to dage er ens
Noget af din tid tilbringer du ved skrivebordet med lettere administrative opgaver, så som f.eks. at håndtere supportsager, fakturahåndtering og indkøb. Du tilbringer dog også meget af din tid i dialog med eksterne leverandører i forhold til koordinering af aftaler og evt. hjælp til events osv. Planlægning og support til diverse Sweco events og arrangementer er nemlig også en af de opgaver, vi har i teamet, og som du også kommer til at sidde med. 

Men meget af tiden tilbringer du ikke bag skrivebordet men ude i organisationen, hvor du er med til at løfte de praktiske, daglige opgaver, vi har med at sikre et velfungerende og præsentabelt hovedkontor. Du vil også servicere nogle af vores andre kontorer rundt om i landet, men din primære arbejdsplads er Glostrup/Ørestad. 

I teamet arbejder vi som sagt tæt sammen og alle nye idéer er velkomne, og derfor inviteres du på lige fod med resten af teamet også ind i dialogen om vores interne arbejdsprocesser; kan vi gøre det her anderledes og smartere, hvem tager ansvaret for denne opgave osv. 

Du har god energi og et veludviklet servicegen
Hvad du har af uddannelse bag dig, er ikke så vigtigt for os. Det vigtigste er, at du har bred erfaring med intern support, kontrakt- og leverandørstyring og med lignende opgaver fra tilsvarende jobs. 

Du er ikke uvant med at have en hverdag, der kan forandre sig hurtigt, og hvor dine arbejdsopgaver hurtigt kan ændre sig. Du har en vis portion struktur og systematik i din måde at gå til opgaverne på, og du venter ikke på at andre beder dig løse en udfordring eller opgave, hvis du kan se der er et behov. Det betyder også, at du følger opgaven hele vejen til dørs. Du er en del af et team, men du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt og tager initiativ af dig selv. Sidst men bestemt ikke mindst, så ved man sikkert også, når du er mødt ind om morgenen, for du er åben og social og har et glimt i øjet. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt administrationschef Morten Bang-Jensen på telefon +45 5372 1074, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Benyt linket ”søg stillingen” for at sende os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 25. maj 2018.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)