Senior VVS-ingeniør med en stærk faglig profil

Senior VVS-ingeniør med en stærk faglig profil

Serviceområde
Ingeniør
Region
København
Ansøgningsfrist
2020 - 01 - 12

I Sweco er vi er et stærkt hold indenfor VVS og ventilation, der nu har brug for endnu en dygtig og erfaren kollega. Vi udfører en bred vifte af opgaver inden for bl.a. projektering af større byggerier, renoveringsprojekter og rådgivning af vores kunder indenfor VVS og ventilation. I vores daglige arbejde lægger vi stor vægt på godt kollegaskab, faglighed og samarbejde.

Tæt dialog med kunderne

Dine kolleger har en bred faglighed og sammen arbejder vi på mange spændende og udfordrende opgaver inden for blandt andet boligbyggeri, kontor- og erhvervsejendomme, sundhedssektoren, uddannelsesinstitutioner og pharma.

Dine opgaver kan variere fra deltagelse i større komplekse projekteringsopgaver og konkurrenceprojekter til design og gennemførsel af løsninger på kunders konkrete udfordringer inden for VVS og ventilation. Du har en solid faglig ballast, og du kan derfor tage en høj grad af selvstændigt ansvar for dine opgaver, herunder planlægge og koordinere, så du når dine deadlines. Du kommer til at være i tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere, og du får selvstændigt ansvar for dine projekter.

Du får et tæt samarbejde med kolleger i resten af den samlede afdeling og med andre afdelinger på tværs af forskellige fagligheder og divisioner.

Du kender fagområdet og er god til at samarbejde på tværs

Fagligheden er vores stærkeste værktøj til at lave projekter, som vi er stolte af. Derfor har du en solid, faglig ballast med en baggrund som ingeniør eller VVS-installatør med min. 8 års anciennitet.

Derudover lægger vi vægt på lyst og evne til at samarbejde, og at du er med til at tage ansvar for kvaliteten af de opgaver, vi løser for vores kunder. I stillingen vil dialog med kolleger og kunder være en væsentlig del af jobbet. Derfor er det også vigtigt, at du formulerer og kommunikerer godt på både skrift og i tale.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt teamleder Berit Mynzberg på telefon 4348 6388, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads (dog ikke mellem d. 20. december og d. 6. januar). Send os din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 12. januar 2020.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading architecture and engineering consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)