Senior projektleder og projektchef til byggeprojekter

Senior projektleder og projektchef til byggeprojekter

Serviceområde
Projektledelse
Region
Aalborg
Ansøgningsfrist
2019 - 01 - 02

Vi søger en senior projektleder og en projektchef til vore Planning og Design afdeling i Aalborg. Har du erfaring med projektledelse, kan du være med til at motivere og drive en velfungerende projektorganisation, og har du lyst til at være med på nogle af vores spændende projekter inden for kontor-, undervisnings-, erhvervs- og boligbyggeri? Så er det dig vi søger. 

I afdelingen lægger vi stor vægt på at være en professionel, imødekommende og engageret samarbejdspartner for vores kunder. Som senior projektleder eller projektchef er du ansvarlig for den overordnede projektledelse på de store og mellemstore projekter, du bliver tilknyttet. Du er ansvarlig for at lede din projektorganisation og sikrer en professionel rådgivning til vores kunder.

Kort opridset er dine primære opgaver og ansvarsområde; økonomi-, risiko- og kontraktstyring, projektplanlægning, forretningsudvikling og afrapportering til ledelsen. Derudover sikrer du en professionel håndtering af både interne og eksterne interessenter i dine projekter.

Du er en engageret, erfaren projektleder

Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller tilsvarende, og har gerne suppleret din uddannelse med en projektleder- og/eller en økonomisk uddannelse. Du har erfaring med projektledelse af byggeprojekter med en totalprojektsum fra 20 mio. kr. og op – gerne fra en anden rådgivervirksomhed eller entreprenørbranchen.

Du vil i hverdagen være i kontakt med mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du er præcis i din kommunikation og imødekommende, udadvendt og engageret i dit samarbejde med andre – særligt i forhold til dine kunder. Du har fokus på resultater og sker der noget uventet i dine projekter, så skaber du dig hurtigt et overblik og handler.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt teamleder Tue Strøm på telefon 5372 1123, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 2. januar 2019. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)