Sælger til DriftWeb

Sælger til DriftWeb

Serviceområde
Salg
Region
Hele landet
Ansøgningsfrist
2017 - 12 - 06

Vil du være med til at sætte dit præg på it-løsninger til fremtidens Smart City og sælge et markedsførende produkt? 

I Sweco planlægger og designer vi fremtidens byer og samfund. Vi hjælper vores kunder med at udvikle digitale løsninger, så de kan optimere deres hverdag via adgang til information. Data, der bliver genereret i samfundet, bruger vi til at effektivisere planlægning, drift og vedligehold og forvaltning af vores fysiske omgivelser. 

Vi udvikler og markedsfører en række portalløsninger inden for teknik- og miljøområdet. Løsningerne anvendes ofte i samarbejde mellem borgeren, den kommunale administration og entreprenører. Swecos løsninger sikrer, at alle parter har de nødvendige oplysninger til rådighed for at løse de aktuelle opgaver. Løsningerne anvendes af danske kommuner og dækker fagligt brede områder. 

En af de konkrete løsninger vi tilbyder vores kunder er DriftWeb, der bruges til håndtering af borgerhenvendelser samt ad hoc-, bestiller- og driftsopgaver. Alt fra registrering til udførelse. Måske du som borger i din kommune har hørt om Giv et Praj, Giv et Vink eller Giv et Tip? Vi har god succes med løsningen og søger derfor nu endnu en sælger til teamet. 

Dit ansættelsessted bliver på det af vores kontorer, der giver bedst mening i forhold til din bopæl.

Du skal være med til at sælge et markedsførende produkt

DriftWeb er implementeret hos mere end 80 danske kommuner og forsyningsselskaber over hele landet, og du vil få kunder i hele landet. 

I jobbet som sælger er det dit hovedansvar at være opsøgende ift. salg af ekstraydelser til eksisterende kunder samt introducere og sælge DriftWeb-platformen til nye kunder. 

I tæt samarbejde med resten af teamet bag DriftWeb skal du løbende bidrage med idéer til den videre udvikling af systemet og lignende tiltag, der kan skabe værdi for vores kunder. Din vigtigste opgave bliver hér at bidrage med den forretningsmæssige indsigt, der kan sikre, at DriftWeb-platformen til enhver tid er på forkant med den markedsmæssige udvikling. 

Derudover skal du udarbejde og vedligeholde salgsplaner for primært det danske marked, og samarbejde med øvrige konsulenter og sælgere på DriftWeb-området. 

Vores arbejdsmiljø er uformelt, dine kolleger er dygtige og engagerede, og du kommer til at samarbejde med højtuddannede specialister inden for mange fagområder. Derudover får du mulighed for personlig og faglig udvikling og store muligheder for at præge dit jobindhold.

Du kan sælge og skabe merværdi for kunden

Du har gerne erfaring med salg og er måske ansat i en virksomhed, der sælger ydelser til de kommunale driftsafdelinger, og entreprenører der udfører arbejde for offentlige kunder. Det vigtigste for os er dog, at du enten allerede kender brugerens daglige udfordringer eller er klar til at tage udfordringen op. 

Det er vigtigt, at du formulerer dig præcist og korrekt både mundtligt og skriftligt, da der er meget kommunikation i jobbet. Du skal forstå at skabe merværdi for vores kunder, have et godt netværk og en professionel og troværdig fremtræden og begge ben solidt plantet på jorden. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads, kan du kontakte Helge Tøttrup på 4348 6362, e-mail HelgeTottrup@sweco.dk eller Arne Hurup på 4348 6649, e-mail ArneHurup.Nielsen@sweco.dk. Følg linket til ansøgningsskemaet og send os din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 6. december 2017.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)