Årstiderne Arkitekter søger sagsarkitekt/projektleder med speciale i Retailbyggeri

Årstiderne Arkitekter søger sagsarkitekt/projektleder med speciale i Retailbyggeri

Serviceområde
Design
Region
Midtjylland
Ansøgningsfrist
2019 - 03 - 01

Motiveres du af variation og en tempofyldt hverdag og vil du være med til at skabe spændende butikker og handelsområder? Vi søger en sagsarkitekt/projektleder, med erfaring indenfor retail-branchen, til vores tegnestue i Silkeborg. 

Vi har travlt med at løse varierende retail-opgaver i ind – og udland og søger derfor en ambitiøs sagsarkitekt/projektleder.    

Vi udvikler spændende projekter, der ofte omfatter både boliger, retail og erhverv, hvor alle funktioner skal bindes sammen i et stærk konceptuelt og æstetisk greb.

Du kommer til at indgå i tegnestuens team for retail-byggeri, hvor vi har stor succes med vores mange igangværende og kommende projekter; både indenfor handelsområder, butiksdisponering og indretning. I teamet arbejder vi med ideudvikling, konceptualisering og opførsel af retail-projekter.  Vi værner om den faglige kvalitet i vores projekter og arbejdsfællesskabet i teamet – Du vil derfor få både fagligt dygtige og gode kolleger omkring dig.

Om jobbet

Du vil få en vigtig rolle som sagsarkitekt/ projektleder på varierende opgavetyper men med et primært fokus på tegnestuens almene boligprojekter.

  • Som projektleder er det dig, der fører projektet sikkert igennem de forskellige faser og sikrer at kunden føler sig tryg og at teamet koordineres med sikker hånd, så målsætninger indfries og tidsplanen holder
  • Som sagsarkitekt udvikler du projektet, der bringer kunden skridtet tættere på sin vision om boligbyggerier i den højeste kategori

Du vil få store udviklingsmuligheder og en stejl læringskurve på spændende og anerkendte projekter, uanset hvor du er i dit karriereforløb.  

Om dig

Du er en ambitiøs arkitekt med minimum 5 års erfaring, er vant til at have tæt kundekontakt og har erfaring med styring af et projektforløb og ledelse af et projektteam.  

Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, samt evnen til at sætte dig ind i en given opgave og tage ansvar igennem hele projektforløbet ved at indfri kundens visioner for byggeriet med størst mulig tilfredshed. Det vil være et plus hvis du har erfaring med butiksdisponering og trafik- og kundeflow.   

Vi forventer derudover, at du behersker Revit, AutoCAD og Adobe programmerne og har lyst til at arbejde systematisk med outsourcing af delopgaver til vores tegnestue i Bangladesh

Kontaktinformation

Send din ansøgning og CV samt relevant portofolio via nedenstående link ”Søg jobbet”. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Rikke Hou-Vangsaae på tlf. +45 60211586 eller rhv@aarstiderne.dk

Du bliver en del af vores jyske tegnestuer, med placering i Aarhus, Silkeborg og Herning der tilsammen tæller 150 medarbejdere. Din daglige gang vil dog primært være på tegnestuen i Silkeborg. Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Årstiderne Arkitekter er en del af Sweco – Europas førende virksomhed indenfor ingeniørrådgivning og arkitektur med 15.000 medarbejdere og 1.300 arkitekter på verdensplan. Det betyder, at du som sagsarkitekt vil blive en del af en stor, multidisciplinær rådgivningsvirksomhed, hvor du får mulighed for at samarbejde og vidensdele på tværs af fagligheder og projekter

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)