Projektledere/Projektchef til Swecos VVM- og myndighedsgruppe

Projektledere/Projektchef til Swecos VVM- og myndighedsgruppe

Serviceområde
Ingeniør
Region
Aarhus
Ansøgningsfrist
2019 - 04 - 30

Vi vil gerne styrke vores VVM og myndighedsgruppe med en erfaren projektleder eller projektchef indenfor VVM og myndighedsopgaver til vores kontor i Århus eller København.

Du skal være med til at gøre en forskel!

Vi leder efter en erfaren medarbejder som kan være med til at styrke relationerne til vores kunder og drive den forretningsmæssige og faglige udvikling af VVM- og myndighedsområdet.

Du vil blive en del af en stærk miljøafdeling, bestående af ca. 60 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på kontorer rundt i landet, og i Sweco bliver du del af en ambitiøs og agil organisation, som sætter medarbejderudvikling og decentralt ansvar i højsædet.

Du skal være med til at gøre vores hold endnu stærkere!

Du får en central placering i leveringen af målrettede ydelser til vores kunder og udviklingen af afdelingens faglige kompetencer i samarbejde med et hold af engagerede og fagligt stærke kolleger. Det skal derfor falde dig naturligt at dele ud din viden og erfaring, og inddrage andre i din løsning af såvel faglige som relationsmæssige problemstillinger – alt sammen med godt humør. Desuden er du præcis og ærlig i din kommunikation og har en spids pen.

Du har dokumenteret erfaring i projektstyring og en solid faglig ballast fra tidligere arbejder med VVM- og myndighedsopgaver for både bygherrer, entreprenører og developere, og er vant til at løse projekter både selvstændigt eller som del af et større tværgående team.

Din hverdag vil byde på en bred palette af spændende og varierede miljøopgaver med direkte kundekontakt, og du vil blive et vigtigt bindeled mellem divisioner, afdelinger og fagligheder internt i Sweco.

Dine primære arbejdsopgaver i stillingen vil omfatte: 

  • Projektledelse på små og store opgaver
  • Fagligt arbejde med VVM miljøvurderinger for havne, veje, baner, byggeri og anlæg, VVM screeninger, konsekvensvurderinger, myndighedsarbejder for bygherrer og entreprenører
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Salgs- og strategiarbejde i relation til VVM- og myndighedsopgaver
  • Samarbejde med vores nye arkitektdivision ”Årstiderne Arkitekter – Part of Sweco”

Kontaktinformation

Kontakt gruppeleder Jeppe Rølmer på tlf. 5372 1024, hvis du vil vide mere om stillingen, eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 30. april 2019. Vi regner med at holde løbende samtaler, så lad os gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)