Projektleder til Swecos jernbaneteam i Aarhus

Projektleder til Swecos jernbaneteam i Aarhus

Serviceområde
Ingeniør
Region
Aarhus
Ansøgningsfrist
2019 - 12 - 08

Vil du med ombord på et team i vækst, hvor vi sammen arbejder for at designe fremtidens infrastruktur? Til vores baneafdeling i Aarhus, søger vi nu en projektleder, der er klar til en rolle med udviklingsmuligheder, fagansvar og samarbejde på tværs af infrastrukturopgaver.

I teamet dækker vi det fulde spektrum fra de første planlægningsopgaver, over VVM-undersøgelser til detailprojekteringen og udførelsen i marken. Lige nu er vi bl.a. i gang med hastighedsopgradering Hobro – Aalborg, etableringen af en ny dobbeltsporet bane mellem København og Ringsted samt sporfornyelse af strækningen Aarhus – Langå. Denne stilling er en styrkelse af vores team i Aarhus, hvor vi i den kommende tid satser stort på at skabe et større hold af dygtige jernbanefolk. Du bliver derfor en vigtig person i forhold til væksten i afdelingen og styringen af vores jyske baneprojekter samt kontakten til vores kunder i Vestdanmark.

En central rolle med udvikling og ansvar

Uanset din erfaring og tyngde kommer du til at løse opgaver i tæt samarbejde med dine dygtige kolleger inden for fagområderne spor, broer, afvanding, miljø, geoteknik, samt de andre jernbanediscipliner. Du er naturligt opsøgende og samarbejdende, og derfor er du god til at bygge relationer internt såvel som eksternt.

Afhængig af hvor du befinder dig i din karriere og din udvikling vil rollen tilpasses dit niveau, men vi forestiller os at dine konkrete opgaver bliver:

  • Udarbejdelse af kravspecifikationer og udbudsmaterialer samt deltagelse i kunde – og leverandørmøder, samt tilsyn
  • Arbejde som projektleder og fagprojektleder på jernbane- og anlægsprojekter samt styring af projektøkonomi på mindre og mellemstore projekter
  • Agere faglig støtte og sparringspartner til dine øvrige kolleger i baneafdelingen
  • Deltage i udarbejdelse af udbudsmateriale herunder SAB, TAG, TBL og UKP
  • Koordinere med andre fag (herunder afvanding, jord, sikring mm)
  • Bidrage aktivt i tilbudsprocessen
  • Være aktiv ift. at engagere dig selv og dine kolleger i projekter både inden for bane, vej og broprojekter

Fagligt kompetent med projektledergenet intakt

Du er uddannet ingeniør og har nogle års erfaring med jernbaneprojekter/større anlægsprojekter. Du skal have lyst til at udvikle dig yderligere inden for ledelse af infrastrukturprojekter med flere grænseflader.

Du er kundeorienteret og trives med at opbygge og vedligeholde kontakt til kolleger såvel som eksisterende og nye kunder. Du taber ikke en bold, selvom du har gang i mange på én gang, og du er struktureret og planlæggende i din tilgang til såvel dine opgaver som din arbejdsindsats.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Er du interesseret, og vil du vide mere om stillingen og dens mange muligheder og udfordringer, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Morten Leger Larsen på telefon 2723 6608 eller teamleder Thomas Sørensen på telefon 5372 1198 eller mail: thomas.sorensen@sweco.dk. Brug linket "Søg stillingen" for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest den 8.december 2019.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16.000 employees across Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)