Projektdirektør til Water & Energy Øst

Projektdirektør til Water & Energy Øst

Serviceområde
Projektledelse
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2018 - 02 - 04

Har du min. 10 - 15 års projektledererfaring med store anlægsopgaver og har du en bred viden om anlægsområdet kombineret med en høj faglighed? 

Som projektdirektør i Water & Energy Øst får du ansvar for opfølgning på igangværende projekter i en afdeling med ca. 70 medarbejdere, der arbejder med opgaver inden for det anlægstekniske område for vand og energi. Det samlede forretningsområde ”Water & Energy” udgør i øjeblikket cirka 100 medarbejdere fordelt på alle kontorerne i Danmark. Vores mål er at vækste over de kommende år, og det mål skal du selvfølgelig være med til at arbejde hen imod.  

Du bliver projektdirektør for en række igangværende projekter ledet af en gruppe af meget erfarne projektledere  
Du vil sammen med afdelingschefen og de 3 gruppeledere udgøre ledelsestemaet for Water & Energy Øst dvs. Sjælland og Lolland Falster, og vil således være med til at fastlægge strategi og udvikling af forretningsområdet. Vores flade organisatoriske struktur og decentrale ledelsesansvar i Sweco gør, at du i ledelsesteamet i høj grad får stor indflydelse og mulighed for at påvirke beslutninger, der vedrører afdelingen og divisionen. 

Vi rådgiver vores kunder inden for transport af vand, spildevand, el, gas og fjernvarme, samt rensning af spildevand og behandling af drikkevand. Vores arbejdsområder går fra strategi- og investeringsplaner, asset management, ledningsfornyelse, regnvandshåndtering, klimatilpasning, kystsikring og byudvikling over projektering og implementering af løsninger til indkøring, drift og vedligehold af anlæggene. Ydelserne udgør en væsentlig del af vandkredsløbet, og vi arbejder således med helhedsløsninger for det samlede kredsløb i tæt samspil med andre afdelinger i Sweco.  

Som projektdirektør vil du have ansvaret for løbende sparring med projektledere på igangværende projekter mht. økonomi, risici, tid, fremdrift, kvalitetssikring, bygbarhed i projekterne, faglig udvikling og vidensdeling herunder optimal brug af projekt/IT-værktøjerne på projekterne.  Du forventes også at bidrage som projektleder således, at du kan fastholde og udvikle din egen faglige profil.  

Du refererer i det daglige direkte til afdelingschefen i Water & Energy Øst, der har base på Sweco´s kontor i Glostrup, hvilket du også får indtil vi rykker ind i vores nye domicil i Ørestad. 

Om dig…  

Du er projektleder med anlægsteknik fundament

Du er uddannet ingeniør eller tilsvarende med speciale inden for anlægs- og forsyningsområdet. Du har ligeledes mangeårig projektledererfaring inden for anlægs- og forsyningsområdet og er vant til at fungere som projektleder på større komplekse anlægsprojekter, herunder besidder du stor erfaring som byggeleder.  

Du er en erfaren og dygtig projektleder

Du skal være struktureret og kunne inspirere og motivere projektlederne til at yde deres bedste. Din ledelsesstil er coachingbaseret og autentisk. Du har samtidig humor og en uformel tilgang til kollegerne. Du er god til at se nye sammenhænge og skabe helhedsorienterede løsninger. Derudover er du initiativrig og vidende om, hvad der rører sig i branchen. I Sweco benytter vi IPMA-certificering af vores projektledere, og det vil være en fordel, hvis du allerede er certificeret. 

Du er god til netværk

Vi er en del af en stor international virksomhed, så du skal trives med at samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Du skal have gode kommunikationsevner, da der er meget kommunikation i jobbet - også på engelsk.  

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Klaus Rosendal på 27236645, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send din ansøgning og CV elektronisk via linket med relevante dokumenter i dag eller senest den 4. februar 2018.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)