Projektchef til udfordrende byggeriprojekter – Kolding

Projektchef til udfordrende byggeriprojekter – Kolding

Serviceområde
Projektledelse
Region
Kolding
Ansøgningsfrist
2017 - 11 - 07

Har du erfaring med projektledelse af store projekteringsprojekter, kan du motivere og drive en velfungerende projektorganisation, og har du lyst til at stå i spidsen for nogle af vores mest spændende projekter inden for kontor-, undervisnings-, erhvervs- og boligbyggeri? Så er du den projektchef, vi har brug til vores byggeriafdeling i Kolding. 

Du kommer til at stå i spidsen for dygtige projektteams og udfordrede projekter

I afdelingen lægger vi stor vægt på at være en professionel, imødekommende og engageret samarbejdspartner for vores kunder. 

Som projektchef er du ansvarlig for den overordnede projektledelse på de store og mellemstore projekter som du bliver tilknyttet. 

Du bliver ansvarlig for din projektorganisation og sikrer en professionel og sikker porteføljestyring. Du sikrer økonomien og styringen af alle de projekter, du kommer til at stå i spidsen for. Kort opridset er dine primære opgaver og ansvarsområde; drift af din projektorganisation, økonomi-, risiko- og kontraktstyring (samt ændringshåndtering), projektplanlægning, forretningsudvikling og afrapportering via styregrupper til ledelsen. Derudover sikrer du en professionel håndtering af både interne og eksterne interessenter i dine projekter. 

Du er en erfaren projektleder og har et engagement, der smitter

Du er uddannet bygningsingeniør eller tilsvarende, og har suppleret din uddannelse med en projektleder- og/eller økonomisk uddannelse. Du har god erfaring med projektledelse af byggeprojekter (totalentrepriser og projekter i størrelsesorden min. 100 mio. i totalprojektsum) – gerne fra en anden rådgivervirksomhed eller entreprenørbranchen. 

Du vil i hverdagen være i kontakt med mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du er præcis i din kommunikation og imødekommende, udadvendt og engageret i dit samarbejde med andre – særligt i forhold til dine kunder.  Du har fokus på resultater og sker der noget uventet i dine projekter, så skaber du dig hurtigt et overblik og handler. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingsleder Peter Frydensbjerg Andersen på telefon 5120 2849, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket til at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 7. november 2017. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stilling
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)