International lead project manager

International lead project manager

Serviceområde
Projektledelse
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 08 - 28

Er du en erfaren international projektleder med lyst til at komme tæt på afdelingens forretning? Har du styr på de store internationale projekter og er du god til at give din viden og erfaring videre igennem sparring og coaching af dine kolleger i en rolle som holdkaptajn?

Swecos internationale afdeling har opnået stor succes og vækster fortsat med hastige skridt. Vi leverer teknisk assistance og ingeniørydelser på IFI finansierede projekter primært i Afrika, Asien og Europa. Vi har fokus på bæredygtig udvikling i forhold til at støtte udviklingen af fremtidens byer og samfund.

Vi investerer kontinuerligt i Swecos internationale afdeling og vækster fortsat. For at kunne følge med vores egen udvikling, ser vi nu et behov for at finde en international Lead Project Manager, til at støtte den tekniske ledelse af det internationale projektlederteam. Du vil få lov at arbejde i et spændende felt af komplekse faglige udfordringer og samtidig opbygge en stærk base af kompetence.

Du bliver Lead Project Manager for et meget erfarent team af projektledere  

Med reference til afdelingschefen, vil du med din tunge internationale erfaring agere kaptajn for et større hold af erfarne internationale projektledere.

Nøgleopgaven bliver at sikre en løbende føling med projekternes udvikling, sådan at evt. usikkerheder og faldgruber fanges og følges op på, på forkant - og aldrig på bagkant. Ligeledes er sparring og coaching af dine kolleger i forbindelse med projektimplementering en kerneopgave.

Som Lead Project Manager vil din rolle derfor bl.a. omfatte at:

  • At have ansvaret for løbende sparring med projektledere på igangværende projekter ift. økonomi, risici, tid, fremdrift, kvalitetssikring og bygbarhed i projekterne
  • At bidrage aktivt til kollegernes faglige udvikling og vidensdeling
  • At bidrage til at sikre, at tilbud, projektindhold og kontrakter er i en sikker kvalitet, der giver størst mulighed for nemt og givtigt samarbejde internt og eksternt
  • At supportere Afdelingschefen med supervision og medarbejderudvikling i henhold til projektimplementering
  • Selv agere Projektleder på internationale projekter

 

Du er sandsynligvis nået til det stadie i din projektlederkarrierer, at nysgerrigheden og ansvarstagen for andre kolleger ligger dig nært og naturligt. Derudover har du stadig fokus på faglige udfordringer og bidrager derfor også selv som projektleder, således at du kan fastholde og udvikle din egen faglige profil på den internationale scene.

Det vi rådgiver om – og din profil

De hovedområder Sweco har fokus på er rent vand og spildevand, transport infrastruktur, energi, uddannelse, klima & ESIA og kapacitetsopbygning. Sweco yder rådgivning på tværs af projektcyklussen. Vores arbejde spænder fra de tekniske aspekter af projekterne – såsom feasibility studies, design og byggeherretilsyn til kapacitetsopbygning i ministerier og udarbejdelse af klimaplaner og due diligences.

Du er derfor uddannet ingeniør eller tilsvarende med speciale inden for et af de ovenstående områder. Du har ligeledes mangeårig projektledererfaring i internationalt regi og er derfor vant til at fungere som projektleder på større komplekse projekter og på tværs af kulturer. Din succes i rollen, vil komme fra din struktur og din evne til kunne inspirere og motivere projektlederne til at yde deres bedste.

Derudover er du initiativrig og vidende om, hvad der rører sig i branchen

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Thomas Fleurine Sørensen på mail: thomasfleurine.sorensen@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send din ansøgning og CV elektronisk via linket med relevante dokumenter vedhæftet. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg snarest muligt, hvis du kan se dig selv i denne spændende stilling.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 16.9 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)