Har du fokus på kunder og tværfagligt samarbejde? Så kan du være den teamleder, vi søger til vores arbejdsmiljøteam

Har du fokus på kunder og tværfagligt samarbejde? Så kan du være den teamleder, vi søger til vores arbejdsmiljøteam

Serviceområde
Ledelse
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 09 - 10

Vil du have en unik mulighed for at videreudvikle dine lederegenskaber samt fastholde din faglige forankring?

Vi har haft vokseværk i vores afdeling for Byggeledelse & Arbejdsmiljø. Derfor har vi nu brug for en ny teamleder til at stå i spidsen for vores dygtige og fagligt stærke arbejdsmiljøkoordinatorer.

Ledergruppen, du bliver en del af, består af afdelingschefen og to øvrige teamledere for byggeledelse, som du selvfølgelig får et tæt samarbejde med i det daglige.

Jobbet som teamleder i Sweco giver dig en unik mulighed for at videreudvikle dine lederegenskaber samt fastholde din faglige forankring. Som del af ledelsesteamet får du rig mulighed for at bidrage til udvikling og implementering af både afdelingsstrategier og handlingsplaner og udvikle dine linjelederkompetencer.

Dit team og din ledelsesopgave

Dit team er placeret i København. Du skal dog være klar til at besøge vores kontorer i hele landet, hvor du får tætte, interne samarbejdsrelationer med både ingeniør- og arkitektteams. Arbejdsmiljøteamet består af 10 engagerede medarbejdere, som du får i direkte reference. Opgaveporteføljen er bred; der er opgaver inden for bl.a. kontor-, bolig-, sundheds- og hospitalsbyggeri m.m.

Teamet har primært erfaring med at løse opgaver på store projekter og ofte som en del af interne projektteams i Sweco. Vækst i opgaveporteføljen inden for mindre projekter er dermed et udviklingsområde, som du skal være med til at drive ligesom vi også ønsker at kunne tiltrække nye medarbejdere til teamet. Derudover er det fra 30. september 2019 muligt at muligt at tage den lovpligtige koordinatoruddannelse hos Sweco. Undervisningen varetages af arbejdsmiljøkoordinatorer.

I denne teamlederrolle er der vigtigt, at du har et stærkt kommercielt mindset og får energi i samarbejdet med eksisterende og nye kunder. Du skal være en medvirkende drivkraft til, at vi får en øget forståelse for vores kunders behov, får opbygget langsigtede kunderelationer og bliver endnu bedre til at bringe nuværende services i spil i nye markeder og i nye sammenhænge. Vi arbejder kontinuerligt meget konsekvent på at blive den foretrukne samarbejdspartner for vores kunder gennem en effektiv opgaveeksekvering og høj faglig kvalitet, hvilket du aktivt skal være med til fortsat at sikre.

Derudover omfatter dine daglige opgaver f.eks.:

  • Ressourceplanlægning og bemanding af projekter, herunder udvikling af kompetencer og adfærd hos medarbejderne
  • Understøtte succesfuld projekteksekvering og sikre opfølgning på og fremdrift i projekter i henhold til aftalt tid, økonomi og kvalitet
  • Deltagelse i salg og andre kundevendte aktiviteter, inkl. opfølgning på kundetilfredshed
  • Deltagelse i udarbejdelse af tilbud, herunder kvalitetssikring af prissætning inden for eget fagområde

Engageret og resultatorienteret  

Som person har du en rigtig god forretningsforståelse og er god til at opbygge og vedligeholde relationer – til kunder, medarbejdere, kolleger, samarbejdspartnere osv. Du er en del af teamet, men arbejder selvstændigt og driver egne opgaver med en høj grad af ansvar og drivkraft. Du er resultatorienteret og har gennemslagskraft og følger dine opgaver til dørs.

Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende - gerne suppleret med en generel leder- eller projektlederuddannelse. Du har min. 8 års erfaring som byggeleder eller projektleder på større projekter, hvor du har haft ansvar for tid, økonomi og kvalitet, og har dermed også erfaring fra bygge- og anlægsbranchen (bygherre, arkitekt, rådgiver og entreprenør). Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med arbejdsmiljørådgivning. Du har gerne formel linjeledelseserfaring, men dette kan også være dit første lederjob.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt chef for Byggeledelse & Arbejdsmiljø Jesper Feddersen på telefon 5372 1098, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 10. september 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)