Gruppeleder til Ports - DK's stærkeste hold af havnebyggere

Gruppeleder til Ports - DK's stærkeste hold af havnebyggere

Serviceområde
Ingeniør
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2018 - 10 - 31

Er du lederen, der løfter dine medarbejdere og kan du omsætte strategi til handling – skal du være gruppeleder for et af Danmarks stærkeste hold af havnebyggere?

Vores afdeling for Ports & Geotechnincs vokser og har travlt med en række spændende projekter indenfor havnebygning og andre infrastrukturprojekter, og vi søger derfor en ny fagligt stærk gruppeleder til vores hovedkontor i Glostrup (senere Ørestad). Hos Sweco vil du få mulighed for at udvikle dig i alle facetterne af ledelsesrollen lige fra individuel udvikling af dine medarbejdere til strategi-eksekveringen på netop dit område.

Stærkt team af fagfolk

Du sidder som gruppeleder i spidsen af et stærkt team af fagfolk, som rådgiver vores kunder omkring typer af løsninger inden for havneanlæg, vandbygning, byggegruber og meget mere. 

Dine opgaver vil overordnet være præget af den daglige ledelse af medarbejdere, der alle fordyber sig i spændende kundeprojekter af størrelser, der varierer fra de mindre renoveringsopgaver til de større udbygningsopgaver. Som gruppeleder vil du således skulle lede og udvikle dine medarbejdere, gennem handlekraft, ambitioner og overblik, men især også gennem den faglighed du forventeligt selv har opnået på området.  Gruppen er én af i alt seks grupper, hvor de tre er allokeret på Sjælland. Der arbejdes dog tæt sammen på tværs af Danmark i hele afdelingen Ports & Geotechnics.

Dit ansættelsessted bliver vores hovedkontor i Glostrup, og efterfølgende vores nye hovedkontor i Ørestaden, hvor vi flytter til senere i 2018.

Du bringer din faglighed i spil

Du har en relevant uddannelsesbaggrund som ingeniør eller lignende samt en stærk faglig profil med viden og erfaring med flere aspekter af havnebygning, herunder design - gerne kombineret med erfaring fra byggepladsen. Din stærke faglige profil holdes skarp og bringes fortsat i spil, ved også at du deltager i projektløsningen.

Med afsæt i din faglighed vil du bl.a. få ansvar for:

-          Daglig ledelse, faglig udvikling og vækst af vores havnebygningsgruppe

-          Budget og økonomi – måske endnu et felt at videreudbygge din lederprofil med?

-          Salgsansvar, hvor du bringer dit netværk og relationer i spil

-          Aktiv deltagelse på projekter og Cross Border samarbejde

Du er ambitiøs og netværksskabende, således at du også synliggør din afdeling i markedet for havne- og geoteknik, som en af Danmark stærkeste.

Som gruppeleder er du en integreret del af ledelsen og deltager aktivt på ledermøder samt yder sparring med øvrige ledere om bl.a. forretning og ledelse. Vi arbejder med decentral ledelse, hvilket giver dig både ansvar og råderum som gruppeleder. Du skal derfor være god til at tegne vejen for dine medarbejdere og styre dem med sikker hånd og overblik. For at understøtte og dygtiggøre alle vores ledere vil du ligeledes blive en del af Swecos Ledernetværk, der deler erfaringer og sparrer på tværs af områder. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

I Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. I Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontakt afdelingschef Erik Dal på 4348 6757, hvil du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Klik på ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter.

Vi indkalder løbende til interview, så vi glæder os til at modtage din ansøgning snart.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)