Fagprojektleder for konstruktioner

Fagprojektleder for konstruktioner

Serviceområde
Ingeniør
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2017 - 10 - 18

Er du kendt som en dygtig ingeniør med høj faglighed inden for bærende konstruktioner? Har du lyst til at få det faglige ansvar for dit eget projektteam, eller har du allerede det i dag, så er du vores nye fagprojektleder i vores afdeling for bærende konstruktioner.

Du er det faglige fyrtårn
Det faglige niveau er højt i vores team, og vi har et godt socialt miljø. Vi har travlt med mange spændende projekter inden for både hospitals- erhvervs- og boligbyggeri og har derfor brug for endnu en fagligt dygtig kollega. Bl.a. er vi i gang med at renovere, ombygge og udvide Skt. Joseph klosteret i København Ø, og i Carlsbergbyen er vi i gang med nyopførelse og renovering af Mineralvandsfabrikken. Du vil blive tilknyttet tilsvarende store og udfordrende projekter.

Som fagprojektleder er du på mange måder ’det faglige fyrtårn’ – du sikrer den faglige ledelse af dit projektteam, og at dine projekter kommer godt og sikkert i mål. Du har ansvar for hele konstruktionsleverancen på dine projekter; dialogen udadtil til kunder og samarbejdspartnere, budgetansvar, fremdriften, ledelsen af teamet, fremdrift af konstruktionsprioriteringen m.m.

Det er også dit ansvar at sikre, at arbejdet med konstruktionerne er koordineret i forhold til de øvrige ingeniørdiscipliner som f.eks. el, vvs, kloak og ventilation, og det er dig, der på konstruktionssiden deltager i projekteringsmøder med samarbejdspartnere og bygherrer. 

Du får en høj grad af selvstændighed og ansvar i dine opgaver, og du vil blive udfordret fagligt. Vi tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og du bliver en del af et internationalt firma med en stor faglig spændvidde, hvor arbejdsformen er baseret på tæt samarbejde på tværs af fagområder, og dine kolleger er fagligt dygtige og engagerede. Din gruppeleder er Mads Christiansen, der selv har en faglig baggrund inden for området, renovering og ombygning af den eksisterende bygningsmasse – du kan læse mere om Mads vej til Sweco her.

Erfaring med projektering af bærende konstruktioner
Du er uddannet konstruktionsingeniør med minimum 7 års erfaring med projektering af bærende konstruktioner. Du har erfaring med – eller mod på at få – den overordnede faglige ledelse af større projekter inden for bærende konstruktioner i forbindelse med nybyggeri og ombygningsprojekter. Er du anerkendt statiker eller har en interesse for at blive dette, så er det et ekstra plus. Da der er meget kommunikation i jobbet (dialog med kunder, vigtige noter til tegninger, arbejdsbeskrivelser m.m.) er det vigtigt, at du formulerer dig klart og præcist på dansk i skrift og tale.

Du tager en høj grad af ansvar for dine projekter og opgaver og dit engagement smitter af på dit team. Du har en struktureret tilgang til projekterne, og du evner at bringe den tværfaglige viden ind i designfasen også.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Martin Hoff Ludvigsen på telefon 9137 7284 eller gruppeleder Mads Christiansen på telefon 5372 1124 hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning i dag eller senest d. 18. oktober 2017. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stilling
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)