Fagligt stærk VVS-ingeniør til spændende opgaver

Fagligt stærk VVS-ingeniør til spændende opgaver

Serviceområde
Ingeniør
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2018 - 01 - 07

Vil du være en del af et stærkt team, der arbejder med bl.a. ombygninger og renoveringer på bygninger i drift, herunder hospitaler og universiteter?  Så er det måske lige præcis dig, vi mangler i vores afdeling for VVS, Energi og Bæredygtighed.

Du skal være med til at holde det høje niveau
Det faglige niveau er højt i vores afdeling, og vi har et godt socialt miljø og et godt samarbejde på tværs. Vi er godt 35 medarbejdere i alt og har travlt med masser af spændende projekter. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver projektering af HVAC og øvrige VVS-installationer på både større og mindre opgaver, herunder til- og ombygninger på bl.a. hospitaler og universiteter. 

Du bliver en del af vores sundheds- og laboratorieteam, der er en gruppe bestående af arkitekter, bygningskonstruktører, architectual engineers, VVS-ingeniører og projektledere. Alt foregår i tæt samarbejde med dine dygtige kolleger i teamet og på tværs af de forskellige fag. Du vil også løbende være i dialog med vores kunder, da projekteringen foregår i et tæt samarbejde med projektets parter. Vi er ambitiøse og arbejder målrettet på at vores kunder skal opfatte os som deres foretrukne samarbejdspartner. 

Du vil også få mulighed for at køre dine egne projekter, hvis du selv har ønsker om at kombinere projektering og projektledelse.

Dit ansættelsessted bliver vores hovedkontor i Glostrup, og efterfølgende vores nye domicil i Ørestaden (ved Bella Center Metrostation), hvor vi flytter til i 2018. 

Du kan lide at arbejde tæt sammen med kunder og kolleger
Du er uddannet diplom-, civilingeniør eller vvs-installatør, og du har god erfaring med projektering af vvs-tekniske installationer. Hvis du har erfaring med laboratorieopgaver er det bestemt en fordel, men det er ikke et krav. 

På det lidt mere personlige plan, så er du en teamplayer, der sætter pris på samarbejdet med kunder og kolleger. Du venter ikke på, at tingene sker af sig selv, men tager initiativ og trives med den fleksibilitet vi tilbyder dig - muligheden for at kunne forme din egen arbejdsdag. Dialogen med kunder er en væsentlig del af jobbet, og det er derfor også vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle og har gode og skarpe kommunikationsevner. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Har du spørgsmål til stillingen eller Sweco som arbejdsplads kan du kontakte gruppeleder René Steinbakken d’Hermilly på telefon 2723 6821. Brug linket for at sende din ansøgning og CV i dag eller senest d. 7. januar 2018. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)