Fagligt stærk gruppeleder til teamet Broteknik

Fagligt stærk gruppeleder til teamet Broteknik

Serviceområde
Ledelse
Region
Glostrup
Ansøgningsfrist
2018 - 03 - 12

I Sweco står vi over for nye og og spændende infrastrukturopgaver i både ind- og udland. Samtidig udbygger vi hele tiden vores position inden for broprojekter. Vi er ambitiøse omkring vores vækstmål i afdelingen. Derfor styrker vi også vores organsiation med to nyoprettede stillinger som gruppeledere – den ene til baneteknik og den anden til broteknik.

Du får ansvaret for de ca. 15 medarbejdere, der er i teamet i dag og bliver en del af ledelsesteamet i Railways & Bridges, hvor du i det daglige refererer til afdelingschef Morten Leger Larsen. Dit arbejdssted bliver vores kontor i Glostrup, indtil vi senere på året flytter ind i vores nye hovedkontor i Ørestad.

Du bliver leder for en gruppe af stærke fagfolk
Sammen med gruppelederen for baneteknik og afdelingschefen er du med til aktivt at fastlægge strategi og udvikling af forretningsområdet. Dine medarbejdere er stærke fagfolk, der løser opgaver for alle broejere og i alle faser af konstruktionernes levetid. Samarbejdet i afdelingen er godt og tæt, og du får en høj grad af selvstændighed og ansvar i dine opgaver samtidig med en høj grad af fleksibilitet og råderum.

Der vil i denne stilling være meget fokus på den faglige ledelse. Din egen erfaring inden for broprojekter bruger du derfor aktivt i den faglige sparring med teamet, i den faglige og personlige udvikling af dine medarbejdere og i forhold til dit salgs- og budgetansvar. Du kommer også til at deltage i projektarbejde således, at du kan fastholde og udvikle din egen faglige profil.

Kan du sætte kryds ved nedenstående?
Du sidder måske i dag i en tilsvarende stilling og/eller har erfaring med ledelse. Du kan dog også have erfaring med faglig ledelse og nu lysten til at koble personaleledelse på i dit næste karriereskridt. Derudover: 

Så er du ingeniør. Du har erfaring med broprojekter af forskellig størrelse og har prøvet lidt af hvert, hvor din faglighed er blevet bragt i spil. 

Du er fagligt stærk. Din faglighed er helt i top, da du skal være med til at sikre, at vi fortsat ligger fagligt i den absolutte front. 

Du har evnen til at formidle og har erfaring med salg. Du ved, hvor vigtigt det er at pleje og udvikle eksisterende kunder. Dialogen med kunder vil være en væsentlig del af jobbet, og det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle.

Du er god til netværk. Vi er en del af en stor international virksomhed, og du trives med samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser. Du skal have gode kommunikationsevner – også på engelsk i tale og på skrift. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt afdelingschef Morten Leger Larsen på mailen mortenleger.larsen@sweco.dk, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Send din ansøgning og CV elektronisk via linket med relevante dokumenter i dag eller senest d. 12. marts 2018.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)