Fagkoordinator og fagchef til VVS & Ventilation

Fagkoordinator og fagchef til VVS & Ventilation

Serviceområde
Rådgivning/konsulent
Region
København
Ansøgningsfrist
2019 - 02 - 19

Vores faglighed er omdrejningspunktet i VVS, Energi & Bæredygtighed. Derfor søger vi nu en dygtig fagkoordinator og fagchef til at varetage vores faglige udvikling inden for VVS & Ventilation fra vores nye kontor i Ørestaden. Fælles for begge stillinger er, at du brænder for videndeling, faglig udvikling og formidling i tæt samarbejde med os - dine kolleger i afdelingen.

Sikring af den faglige kvalitet

Vores faglige område VVS & Ventilation udgør en væsentlig andel af de store og komplekse byggerier, der projekteres i Design Hovedstaden – den afdeling du bliver en del af. Vi er godt 30 medarbejdere i alt inden for fagområdet, og vi har travlt med masser af spændende projekter.

Som fagchef:

Får du et stort fagligt ansvar, tæt kundekontakt og -netværk, og mulighed for at blive inddraget i en masse udfordrende opgaver og projekttyper. Du er nøglepersonen, der sikrer opsamling og videndeling af vores faglighed i Ørestaden og på tværs af landet. Du sætter gang i udvikling af nye faglige værktøjer og metoder, og du bidrager til den daglige sparring og implementering af ny fagviden.

Du fungerer som faglig mentor for dine kolleger og fagkoordinatoren, og du vil ofte have fagprojektlederansvar på egne opgaver og sikrer den berømte røde tråd i projekteringsarbejdet.

Som fagkoordinator:

Er du sammen med fagchefen ansvarlig for at udvikle f.eks. beregningsværktøjer og kvalitetssikringsprocedurer, koordinere faglige arrangementer og interne netværksmøder. Du er også med til at kommentere på nye standarder og BIPS-værktøjer og får selvstændigt ansvar for egne opgaver. Tanken er, at du med tiden skal udvikle dig til at tage indtage en rolle som fagchef.

Fælles for begge stillinger: Du medvirker til at sikre Swecos høje, faglige niveau. Du arbejder tæt sammen med de øvrige fagchefer i Sweco, og prioriterer og planlægger det faglige udviklingsarbejde i koordinering med dem. Du vil også blive inddraget i afdelingens strategiske arbejde og være medvirkende til at udvikle forretningen og nye markedspotentialer. Til dagligt vil du også sammen med afdelingens to teamledere være med til at udvikle Swecos faglige kompetencer og få daglig sparring i dit arbejde. 

Du har et solidt fagligt fundament og er en god kommunikator

Du skal have god erfaring med VVS- og ventilationsprojekter (for fagkoordinator min. 5 år og for fagchef gerne +10 års erfaring) samt kendskab til de tekniske fagområder og tekniske detaljer samt erfaring med samspillet med andre fagligheder på større projekter. Du skal trives med at kommunikere med andre og sætte viden i system. Ligeledes skal du kunne holde fokus på den faglige udvikling samtidig med, at du har ansvar for egne projekter.

Du har en stærk fornemmelse for, hvordan man bedst koordinerer og deler viden både internt i et team og på tværs, og du er præcis og stærk i din kommunikation med andre. Sidst, men ikke mindst, så er du også strategisk orienteret, da du skal have lyst til at være med til at udvikle en forretning.

Et dynamisk og omstillingsparat fagområde

VVS, Energi og Bæredygtighed består af 3 sektioner; VVS, Sundhed & Laboratorier og Energi & Bæredygtighed. Som fagkoordinator og fagchef får du dermed mulighed for at udvikle VVS-fagligheden på tværs af alle tre sektioner og i tæt samarbejde med de andre fagchefer i Swecos søsterafdelinger rundt omkring i Danmark.

Alle tre sektioner består af både mindre og mere erfarne VVS-ingeniører, projektledere, konstruktører og tekniske designere, med en høj grad af gå-på-mod og meget glæde og samvær i det daglige arbejde. Vi sætter stor pris på forskellighed og er gode til at skabe rammen om et godt og spændende arbejdsliv, hvor vi alle kan udvikle os. Vi vægter også det sociale meget højt i teamet, hvorfor vi gerne deltager på faglige ekskursioner og i personaleforeningens arrangementer.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt teamleder Peter Calmar Hansen på telefon 6178 1666, hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 19. februar. Vær opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 14,500 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading engineering and architecture consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 16.0 billion (EUR 1.7 billion) (pro forma 2015). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)