Er du en erfaren VVS-ingeniør med lyst til fagprojektledelse?

Er du en erfaren VVS-ingeniør med lyst til fagprojektledelse?

Serviceområde
Ingeniør
Region
København
Ansøgningsfrist
2020 - 01 - 12

Brænder du for at arbejde med komplekse opgaver og selvstændig projektering i byggeprojekter og samtidig have en høj grad af fagligt ansvar? Har du en god baggrund inden for design af VVS og ventilation og lyst til at videreudvikle dine kompetencer?

Du bliver del af et dynamisk projektteam, der lægger stor vægt på faglig kvalitet

Du har erfaring fra den rådgivende ingeniørbranche, hvor du er vant til at have en høj grad af fagligt ansvar og har solid erfaring med VVS og ventilation. Du får muligheden for at bruge din fagviden på flere af vores store og spændende projekter.

Dine primære opgaver vil være:

  • Dialog med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere
  • Ansvar for den daglige ledelse af fagprojektet i dialog med projektlederen
  • Opfylde de, for fagprojektet, fastlagte krav og målsætninger til tid, aftalt økonomisk ramme og kvalitet
  • Levere input til kalkulation af rådgiverhonorar i tilbudsprojekter
  • Planlægge kvalitetssikring af fagprojektet og udarbejde Plan for kontrol og granskning for egne ydelser
  • Sikre at alle fagmedarbejdere i fagleverancen kender egen ydelsesbeskrivelse, leveranceplan og timebudget
  • Traditionelle projekteringsydelser inden for VVS og ventilation

Du trives med at have det faglige ansvar

Du har +8 års erfaring som rådgivende ingeniør, og du har en solid viden om projektering og beskrivelse af VVS og ventilation, og er fortrolig med koordinering af de tekniske installationer samt tværfagligt samarbejde i større teams. 

Du er udadvendt, systematisk og konsekvent. Du er selvkørende og tager ansvar og ejerskab for dine opgaver. Du er tilgængelig og imødekommende over for dine kunder og har fokus på dit netværk. Hos os bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor boldene er mange, og to dage ikke altid er ens, og sådan et miljø stortrives du i. Du har gode formuleringsevner både mundtlig og skriftlig på et professionelt niveau. 

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt teamleder Berit Mynzberg på telefon 4348 6388, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads (dog ikke mellem d. 20. december og d. 6. januar). Send os din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 12. januar 2020.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading architecture and engineering consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

Søg stillingen
  • Du er velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, da vi altid er interesseret i at komme i kontakt med nye profiler. Du har mulighed for at opdatere oplysningerne på et senere tidspunkt.

  • Vi er altid interesserede i at modtage henvendelser fra dygtige, unge studerende, som har lyst til at komme i praktik. Ønsker du at undersøge potentielle muligheder for at komme i praktik hos Sweco og ikke har fundet en relevant praktikannonce på vores hjemmeside, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
     

  • Hvis du gerne vil holde dig orienteret om vores ledige stillinger, kan du tilmelde dig vores jobagent.

  • FOLKESKOLEPRAKTIK

    I Sweco har vi fokus på udvikling, og vi gør derfor en indsats for at skabe interesse for ingeniørfaget blandt unge - gerne tidligt i deres uddannelsesforløb.

    Har du lyst til at komme i skolepraktik som ingeniør i 8. eller 9. klasse, er du velkommen til at sende en ansøgning på skolepraktik@sweco.dk

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • Navn
    • Adresse
    • Fritidsinteresser
    • En kort beskrivelse af, hvorfor vil du gerne i praktik som ingeniør 

    Vi vil typisk forsøge at samle skolepraktikanterne, således at der kommer flere i praktik samtidigt.

    Vi henviser i øvrigt til vores persondatapolitik: https://www.sweco.dk/en/for-partners/

  • SÅDAN BEHANDLER VI DINE DATA

    I Sweco bestræber vi os på at sikre en god og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor vi har fokus på at sikre de informationer, du deler med os. Det gælder, når du søger en opslået stilling, sender os en uopfordret ansøgning eller på anden vis bliver en del af et rekrutteringsforløb hos os. Al den data, du deler med os, bliver således behandlet i forhold til retningslinjerne i Persondataforordningen.

    En typisk rekrutteringsproces består af flere samtaler. Vi anvender ofte profilværktøj og logiske test, og indhenter også gerne referencer i slutningen af et rekrutteringsforløb. Dette sker efter nærmere aftale med dig.

    Når du søger en konkret stilling eller uopfordret via emnebankerne, får du et log-on til vores rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes automatisk efter seks måneder, men du kan på et hvert tidspunkt forinden slette dine informationer ved at logge ind. Sørg for at dit CV ikke indeholder personfølsomme oplysninger (eks. CPR-nummer, religiøse og politiske tilhørsforhold m.m.)